Annonce
Bolig og livsstil

Brænd ukrudtet væk uden uheld

Der er altid en vis risiko forbundet med at brænde havens ukrudt med en gasbrænder. Så vær opmærksom, og hold øje med gløder. Foto: /ritzau/Hougaard Niels/arkiv

De drilske planter i din baghave skal ikke brændes ihjel. De skal bare svedes væk med ukrudtsbrænderen i den ene hånd og vandslangen i den anden.

Hvert år opstår over 200 brande forårsaget af uopmærksomhed ved brug af ukrudtsbrændere.

Det siger Jesper Carl Corfitzen, der er fagekspert i havebrug og landskabsarkitektur ved Bolius. Det er brande, der oftest kan undgås, hvis man ved, hvordan man arbejder med en ukrudtsbrænder.

Man bør ikke brænde ukrudt, der er for stort. Ukrudtet skal helst stadig være små kimplanter.

Jesper Carl Corfitzen anbefaler, at man starter med at hive alle de største planter op af jorden. Jo større planten er, jo mere varme kræver det nemlig, før de er brændt væk.

Så hvis du kommer hjem efter to ugers ferie til en have, der skriger efter en kærlig hånd, skal du altså finde arbejdshandskerne frem.

Når de største planter er væk, kan du finde ukrudtsbrænderen frem, og her skal du huske på ikke at holde flammen helt tæt på planten.

- Det er en af misforståelserne, og måske er det bare den logiske tankegang, at hvis man skal fjerne ukrudt, så skal det brændes væk, siger Mads Dalgaard, der er seniorberedskabsmester ved Beredskabsstyrelsen.

- Men det skal bare varmebehandles i kort tid, og så går det faktisk i sig selv i løbet af få dage, fortsætter Mads Dalgaard.

- Den største varme fra ukrudtsbrænderen får du ved at holde brænderen 20-30 centimeter over planten, siger Jesper Carl Corfitzen fra Bolius.

Hvis du tror, det handler om, at ukrudtet skal blive til aske, før det forsvinder, så gør du det forkert.

- Du skal tælle til 10-12 stykker og ikke mere end det. Planten skal bare udsættes for varmepåvirkningen, så dejser den om kort efter, fortsætter Jesper Carl Corfitzen.

Når du har varmet al ukrudt mellem terrassefliserne, men mangler det, der gror op langs haveskurets vægge, skal du være ekstra opmærksom.

- Vend flammen væk fra bygningerne, og hold afstand fra bygningens væg. Hvis man ikke kan det, så må man fjerne ukrudt på en anden måde, siger Mads Dalgaard fra Beredskabsstyrelsen.

Ellers lyder rådet fra både Jesper Carl Corfitzen og Mads Dalgaard, at du bør fugte det område, du har tænkt dig at brænde med ukrudtsbrænderen. Her er en forstøver fin til at sørge for, at jorden ikke er knastør.

- Hvis vi har haft en periode, hvor det har været meget tørt, så ville jeg vente til, det har regnet. Men man kan godt gå og sprøjte vand, der hvor ukrudtet er, hvis det virker tørt, forklarer Jesper Carl Corfitzen.

Men selv om det har regnet, skal du alligevel altid have rigeligt med vand til rådighed. Sørg altid for at have en haveslange liggende, når du bruger din ukrudtsbrænder.

Fakta: Nåletræer og brugte gasflasker

- Forlad ikke området, du har brugt ukrudtsbrænderen på, før du har eftertjekket det hele.

- Hvis du har nåletræer i haven, skal du virkelig passe på. Nålene indeholder en olie, der fanger flammerne på sekunder, og kan risikere at bryde i brand, hvis nålene samtidig er en smule tørre.

- Du kan godt købe ukrudtsbrænder og gasflaske brugt. Men tjek, at begge dele er certificeret til formålet.

Kilder: Jesper Carl Corfitzen, Mads Dalgaard.

  • Danskhed
    Der er altid en vis risiko forbundet med at brænde havens ukrudt med en gasbrænder. Så vær opmærksom, og hold øje med gløder. Foto: /ritzau/Hougaard Niels/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp