Det skal du gøre for din privatøkonomi i januar

Vi er gået ind i et nyt år, og hvis du vil undgå at blive taget med de økonomiske bukser nede på grund af for mange rudekuverter og uforudsete udgifter, så er det en god idé at få lagt et ordentligt budget for året, eller finjustere det du allerede har.

Det siger Morten Holm Steinvig, specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Uden et ordentligt budget styrer du din økonomi i blinde, og du risikerer at ende med overtræk hver måned på grund af regninger, som egentlig kunne forudses. Og det kan give både uro i maven og dårlig nattesøvn, siger han.

Hvis du ikke kan fordrage at lægge budget, handler det altså om at afsætte en time i weekenden, finde lommeregneren og NemID'et frem og få det overstået. Eventuelt med en kage som belønning bagefter, foreslår Morten Holm Steinvig.

Vil du til gengæld gerne nørde privatøkonomi og for alvor danne dig et overblik, så kan du starte med at gå et år tilbage på din netbank og undersøge, hvad du har haft af faste udgifter.

Det er en god øvelse, fordi du bliver mindet om de udgifter, som bliver opkrævet kvartalsvist, halvårligt eller årligt som for eksempel licens eller forsikringer.

Husk også at notere eventuelle afdrag og renter som faste udgifter i budgettet, så du er sikker på, at du har penge til at afbetale din gæld.

Når du har overblik over dine faste udgifter, fastsætter du det beløb, som du skal overføre til din budgetkonto hver måned for at være dækket ind.

- Det giver en god sikkerhed for, at du rent faktisk har penge til alle dine regninger hele året, siger Morten Holm Steinvig.

Når de faste udgifter er på plads, skal du have styr på de variable udgifter, som typisk svinger meget fra måned til måned.

Det er blandt andet de penge, du bruger på fornøjelser, husholdning, tøj, personlig pleje og gaver.

For at finde ud af, hvor meget du normalt bruger på dine variable udgifter, kan du tjekke dine kontoudtog for de sidste tre måneder.

Skriv så ind i budgettet, hvor mange penge du vil bruge på livsnødvendige variable udgifter som for eksempelvis mad og toiletpapir.

Derefter kan du prioritere, hvor meget du vil have til eksempelvis tøj, personlig pleje osv.

Når budgettet er lagt, skal det trykprøves. Mange går nemlig galt i byen, når de lægger et budget, fordi de er for optimistiske, siger Morten Holm Steinvig.

- Vores hjerner er sådan indrettet, at vi tror, at vi kommer til at tjene flere penge i næste måned eller bruge færre penge på mad og tøj, og derfor kommer vi til at lave et lidt for stramt budget, siger han.

- Det er bedre at lave et budget, som er lidt pessimistisk, så du er sikker på, at det holder måneden ud, siger Morten Holm Steinvig.

Særligt unge kan have svært ved at forudse, hvor mange penge, de egentlig har brug for hver måned.

Forbrugerrådet Tænk har tidligere lavet en undersøgelse, der viser, at hver anden mellem 18 og 30 år bruger flere penge, end de havde planlagt, når de er ude med vennerne.

Hver femte ung deltager desuden i arrangementer med vennerne, selv om de ikke har råd.

Derfor mener projektchef i Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning Frederik Giese også, at det er vigtigt at følge med i dine udgifter i løbet af måneden, så du hele tiden kan korrigere dit budget og forbrug, hvis du kan se, at det ikke helt holder.

- Det er det centrale, mere end budgettet i sig selv, siger han.

Fakta: Tjekliste til dit budgetskema

- Du har fået alle dine faste udgifter med i budgettet.

- Du har lagt dine variable udgifter sammen i kategorier, for eksempel for de sidste tre måneder og fået en fornemmelse af, hvad du bruger.

- Ud fra dit overblik har du budgetteret, hvad du må bruge på husholdning, fornøjelser og andet.

- Dine variable udgifter er mindre end dit rådighedsbeløb.

- Du har en post i dit budget til opsparing.

- Du har trykprøvet, at budgetrammen for dine variable udgifter er realistisk.

- Du har oprettet en budgetkonto.

- Du har oprettet en fast månedlig overførsel fra din lønkonto til din budgetkonto, som svarer til dine faste udgifter.

Kilde: raadtilpenge.dk

/ritzau fokus/