Annonce
Bolig og livsstil

Fodbold i tv: Her får du mest for pengene

- Sportskanaler er efterspurgte, fordi sport har en evne til at skabe spænding og drama. Vi ved aldrig, hvad udfaldet af en kamp bliver, siger Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom ved University College Nordjylland og Aarhus Universitet. Foto: /ritzau/AP/Natacha Pisarenko

Du kan spare mange penge ved at se fodbold via en streamingtjeneste i stedet for at have en tv-pakke, viser en undersøgelse.

Hvis du primært holder fast i din tv-pakke for at kunne se fodbold i fjernsynet, så kan der være penge at spare ved at skifte tv-pakken ud med en streamingtjeneste.

Samlino.dk har undersøgt, hvad det koster at se fodbold fra den spanske, engelske og danske liga samt Champions League. Og du behøver ikke nødvendigvis at betale for den dyreste tv-pakke for at få masser af fodbold i fjernsynet.

- Vi ser en tendens til, at man som forbruger kan spare rigtig mange penge, hvis man er parat til at se fodbold via nogle af de mange online streamingtjenester, siger Kristian Pitzner-Jørgensen, direktør i Samlino.dk.

Med Dplay kan du få adgang til Premier League- og La Liga-kampe samt udvalgte kampe i Superligaen til 159 kroner om måneden eller en årlig pris på 1908 kroner.

Hvis du også gerne vil se Champions League, så kan du købe Viaplay Sport, som har en månedlig pris på 269 kroner eller en årlig pris på 3228 kroner.

Ifølge Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom ved University College Nordjylland og Aarhus Universitet, vil vi se endnu flere onlinebaserede tjenester, der satser på sport i fremtiden, som følge af at medieforbruget generelt bliver mere fragmenteret.

- Vi har allerede set, at mange forbrugere fravælger den store tv-pakke og i stedet vælger præcis de kanaler, de gerne vil have, siger han.

Men man skal ikke negligere den bekvemmelighed, der kan være forbundet med at holde fast i sin store tv-pakke, påpeger Kenneth Cortsen.

- Med tv-pakken skal man ikke forholde sig til hvilke kanaler, man gerne vil have, eller på hvilke hjemmesider, man kan finde sin sport. Den store tv-pakke giver en bekvemmelighed, og det er ofte det, der gør, at folk er villige til at betale ekstra, siger han.

Hvis du gerne vil holde fast i din tv-pakke, så kan du for 2988 kroner om året få adgang til Premier League-, La Liga- og Superliga-kampe samt 25 tv-kanaler hos Telia.

Men:

- Vær opmærksom på, at fordi en kanal viser kampe fra eksempelvis Superligaen, er det ikke alle kampe fra ligaen, der vises på kanalen. TV3+ viser eksempelvis hovedkampen, hvor Canal 9, TV3 Sport og Eurosport må nøjes med mindre attraktive kampe, siger Kristian Pitzner-Jørgensen fra Samlino.dk.

Hvis du gerne vil have en tv-pakke med TV3+, så er det billigst med en Viasat Basispakke for 289 kroner om måneden eller 3667 kroner det første år inklusiv oprettelse.

Er du kun interesseret i TV3+, så kan du også via Boxers "vælg selv"-løsning få kanalen, samt ni gratis kanaler til 169 kroner om måneden plus en oprettelse på 199 kroner, hvilket giver en pris på 2227 kroner det første år.

Generelt skal du indstille dig på, at sportskanaler er dyrere end andre kanaler, og det hænger sammen med, at der er stor efterspørgsel på sport i tv, fortæller Kenneth Cortsen.

- Sporten har en evne til at flytte markedsandele, fordi sport er god underholdning. Folk bliver bevægede og fascinerede af sport, og det gør at sport har en tiltrækningskraft, siger han.

- Der er for eksempel stor konkurrence om rettighederne til Premier League-fodbold, og det er med til at presse prisen i vejret, siger han.

Fakta: Her kan du se fodbold i fjernsynet

- Champions League: TV3 Sport 1, TV3 Sport 2 og TV3+ har rettigheder.

- Premier League: TV3 Sport 1, TV3 Sport 2, TV3+ og 6'eren har rettigheder.

- La Liga: TV3 Sport 1, TV3 Sport 2, TV3+, 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 har rettigheder.

- Superligaen: TV3 Sport 1, TV3 Sport 2, TV3+, Canal 9 og Eurosport 2 har rettigheder.

Kilde: Samlino.dk.

  • YE 2016 Latin America and the Caribbean Sports Photo Gallery
    - Sportskanaler er efterspurgte, fordi sport har en evne til at skabe spænding og drama. Vi ved aldrig, hvad udfaldet af en kamp bliver, siger Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom ved University College Nordjylland og Aarhus Universitet. Foto: /ritzau/AP/Natacha Pisarenko
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp