Annonce
Bolig og livsstil

Pas på: Har du data nok til en times Netflix på ferien?

Hold øje med dataforbruget, hvis børnene godt kan lide at se Netflix eller YouTube på ferien. En times Netflix i høj opløsning sluger en gigabyte data. Foto: Free

Du skal holde tungen lige i munden, når du bruger data på din ferie til sommer. Og husk også at have styr på dine børns abonnementer.

Selv om vi af mange teleselskaber i disse dage får tudet ørerne fulde af, at man bare kan bruge løs af data på sin sommerferie uden at bekymre sig, så skal man altså passe på og tjekke, hvad vilkårene egentlig er.

Og husk også at tjekke dine børns abonnementer. For man kan ikke bare bruge data i en uendelighed - uden at betale for det.

Efter de nye EU-regler om roaming, der træder i kraft den 15. juni - lige inden sommerferien - har mange teleselskaber lavet deres abonnementer om eller hævet prisen med 10-20 kroner.

Derfor er det ifølge Forbrugerrådet Tænk en god anledning til at se på, om man skal skifte selskab. Stiger priserne hos ens selskab, kan man skifte her og nu, også selv om der er en binding.

De nye vilkår, som teleselskaberne nu tilbyder, betyder, at man får et begrænset antal gigabyte data per måned i EU-lande. Det kan eksempelvis være 2, 5, 10 eller 20 gigabyte. Men hvad svarer det egentlig til?

- For dem, der bare vil tjekke mails på ferien, er de to gigabyte nok, men for dem, der gerne vil se film og Netflix, kan det blive et problem, siger Ilyas Dogru.

For en times Netflix i høj opløsning svarer til en gigabyte. Derfor skal der ikke ses meget "Postmand Per" eller Hollywood-film, inden dataforbruget er brugt op, hvis man kun har to gigabyte data i sit abonnement, som eksempelvis Plenti tilbyder.

Tilsvarende sluger en times Facebook 50 megabyte, mens man bruger to megabyte på at uploade et foto til Instagram.

Ilyas Dogru anbefaler derfor, at man vælger at se Netflix i lav opløsning, så får man tre timer for en gigabyte.

Man bør derfor stadig overveje, hvor meget data man vil bruge på ferien, selv om mange selskaber fortæller, at du bare kan bruge løs, "uden at det koster ekstra". For det koster ekstra, når din datapakke er opbrugt.

- Vi håber, at alle selskaber vil indføre et sikkerhedssystem, hvor de sender en sms til forbrugerne, hvor de fortæller, at man er ved at opbruge sine data, siger Ilyas Dogru.

Han understreger desuden, at teleselskaberne bør være meget tydelige med at fortælle, at der er begrænsninger på dataforbruget i EU.

Hos 3 vil man sende en sms, når forbrugerens data er ved at være brugt. Det samme vil Plenti gøre.

- Fem gigabyte vil til almindeligt forbrug være rigeligt på en syv dages ferie i Sydeuropa. Men har man et stort behov for videotjenester som Netflix eller YouTube, vil jeg anbefale, at man går på lokale wi-fi-netværk, som der er på de fleste hoteller eller campingpladser eller bare nyder vejret i syden, siger direktør i Plenti Peter Mægbæk.

I børnefamilier kan man med fordel overveje, om man kan lade børnenes abonnementer være helt danske - altså uden EU-roaming - og på den måde spare nogle penge.

- Man kan måske nøjes med en eller to telefoner med data, som familien så kan deles om på ferien, siger chefredaktør på meremobil.dk John G. Pedersen.

Fakta: Skal du skifte mobilselskab

- Selskaber som YouSee, Call me, Plenti, CBB Mobil, Telia og Telenor sætter priserne op med 10-20 kroner som følge af de nye EU-regler.

- Flere selskaber som 3, Tjeep og Plenti har lanceret abonnementer, som kun virker i Danmark.

- Hvis man vil opsige sit abonnement hos et selskab, hvor priserne stiger, så kan man gøre det her og nu, også selv om der er en binding, fordi vilkårene er ændret.

- Ekstra data hos 3 koster 50 kroner for en gigabyte og 110 kroner for 5 gigabyte. Hos Plenti koster en gigabyte EU-data 99 kroner.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk, DR og Ritzau.

  • smartphone, stress, email, arbejde, fritid, travlhed
    Hold øje med dataforbruget, hvis børnene godt kan lide at se Netflix eller YouTube på ferien. En times Netflix i høj opløsning sluger en gigabyte data. Foto: Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier