Annonce
Bolig og livsstil

Tænk på allergi og indeklima når du køber maling

Hvis man helt vil undgå det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI, er der ikke ret meget at vælge imellem. Kun én type maling har allergimærket Den Blå Krans, som helt udelukker MI. Foto: Free/Colourbox

Skal du male derhjemme, så vær opmærksom, så du ikke selv smører allergifremkaldende stoffer på hjemmets vægge.

Lugten af maling kan være som en mur at træde ind i, når man åbner døren ind til sin nymalede bolig. Og måske følger der også en lille hovedpine med, hvis man ikke får luftet ordentligt ud.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at maling ikke ligefrem er øverst på helselisten.

- Maling indeholder kemikalier, som ikke altid er lige miljø- og sundhedsvenlige - hverken for miljøet, for den, der skal male, eller for den familie, som skal bo i den nymalede bolig bagefter, forklarer Lisbeth Engel Hansen, som er kriteriechef hos Miljømærkning Danmark, og tilføjer:

- Og selv om der er tale om produkter, der næsten er usynlige for os, kan det være en god idé at vælge med omtanke. Produkterne kan nemlig påvirke indeklimaet efter brug.

Hvis man gerne vil tage særligt hensyn til sin egen sundhed eller miljøet, er der heldigvis mærker på nogle af malerbøtterne. Og dermed er man hjulpet et stykke ad vejen gennem junglen.

Lisbeth Engel Hansen råder til at gå efter Svanemærket eller EU-Blomsten, hvis man vil minimere indholdet af de miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Det er der tre grunde til:

- For det første indeholder miljømærket maling ikke tungmetaller eller blødgørere, som kan skade forplantningsevnen. For det andet lever malingen op til skrappe krav til opløsningsmidler - for eksempel terpentin. Og for det tredje sikrer miljømærkernes krav til kvaliteten, at malingen rækker langt og dækker godt, lyder forklaringen fra kriteriechef Lisbeth Engel Hansen.

Selv om en maling har fået Svanemærket eller EU-Blomsten, kan den dog stadig indeholde konserveringsmidlet metylisotiazolinon, som i daglig tale kaldes MI.

MI er stærkt allergifremkaldende, og har man først fået allergien, så varer den ved resten af livet.

Grænsen for, hvor meget MI der må være i svanemærkede produkter, er sat så lavt som muligt, men så man stadig kan producere de miljømærkede malinger i alle farver og typer, fortæller Lisbeth Engel Hansen.

MI kan give luftbåren kontaktallergi - det vil sige, at bare det, at du opholder dig i nærheden, er nok til at fremprovokere udslæt eller hævelser på bare områder, hvis du er allergisk.

- Det største problem med allergi og maling er MI. Det er, fordi den afdamper, når malingen tørrer, og det kan give luftbåren kontaktallergi, hvor bare det, at din hud er i kontakt med luften, kan give en allergisk reaktion på huden, fortæller civilingeniør Anja Keller fra Astma-Allergi Danmark.

Vil man helt udelukke MI, kan man købe maling, som har Astma-Allergi Danmarks mærke Den Blå Krans. Det er nemlig det eneste mærke, der ikke tillader MI. Udvalget er dog noget mere begrænset her, for kun én type maling har mærket.

- Hvis man selv skal ud og afsøge markedet, er man virkelig udfordret. For det første kan det være svært at finde maling, der ikke er konserveret med MI. Men ud over det kan de ingredienser, der er i malingen, være konserveret med MI, siger Anja Keller og forklarer:

- Tit vil du ikke bare kunne spørge producenten, for de kan med god samvittighed sige, at de ikke har brugt MI - men det har deres underleverandører måske.

Fakta: Træf et grønnere valg

- Vælg maling med Svanemærket eller EU-Blomsten for at minimere indholdet af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.

- Miljømærkerne udelukker dog ikke det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI. Det gør derimod Den Blå Krans, som bare én type maling, som produceres af Beck & Jørgensen, har.

- Sørg for at få luftet godt ud i starten - så meget som muligt.

- Hold en temperatur, hvor malingen får lov at dampe af. Det må ikke være for koldt.

- Hvis det er muligt, så undlad at opholde jer i de nymalede rum i starten, hvor afgasningen er størst.

Kilder: Lisbeth Engel Hansen, Anja Keller.

/ritzau fokus/

  • Maler
    Hvis man helt vil undgå det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI, er der ikke ret meget at vælge imellem. Kun én type maling har allergimærket Den Blå Krans, som helt udelukker MI. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier