Annonce
Bolig og livsstil

Undgå fugt: Luk døren til badeværelset

Man inviterer ekstra fugt ind i boligen, hvis ikke man lukker døren til badeværelset, når man er i bad. Foto: Free/Igor Terekhov

Fugt i boligen kan føre til dårligt indeklima og i værste tilfælde skimmelsvamp. Her får du en række råd til at bekæmpe fugten.

Fugt i hjemmet er en farlig følgesvend, hvis man ikke får gjort noget ved den.

Så oplever du dårlig lugt, bulet tapet, sorte pletter eller plamager på vægge eller vindueskarme, så er det med at reagere.

Det allerførste og allervigtigste råd er ordentlig udluftning, fortæller fagekspert hos Boligejernes Videnscenter, Bolius, Tue Patursson.

- Man får ud over dårlige partikler også den fugtige luft ud og en tør udeluft ind, siger han.

Om sommeren er udluftning som regel ikke det store problem, fordi de fleste gør det helt automatisk i modsætning til om vinteren. Dog kan problemerne med fugt udvikle sig meget hurtigere om sommeren, så man må ikke glemme udluftning i rum, man ikke kommer i så ofte.

- Det kan være et bryggers eller en kælder, hvor der kan opstå ekstra fugt, forklarer Tue Patursson.

Derudover handler det om, at man ikke skal invitere ekstra fugt ind i boligen.

- Så man skal ikke tørre tøj indenfor, man skal holde døren til badeværelset lukket, når man er i bad, og når man laver mad, skal man få gang i emhætten og åbne et vindue, siger Tue Patursson.

Han råder også til, at man holder frisk-luft-ventilerne i vinduerne, hvis man har sådan nogle, åbne hele tiden.

- De er til for at være åbne stort set hele tiden. Det vil kunne give bedre indeklima, end hvis man ikke har dem åbne, siger Tue Patursson.

Oplever man stadig fugt, selv om man lufter ud og undgår at tilføre ekstra fugt til boligen, skal man se på, om man har brug for at få sat en vindues- eller murventilator op.

- Den kan stå og køre mere permanent eller i intervaller, siger fagekspert Tue Patursson.

Har man et rum eller et sommerhus, hvor luften står stille meget af tiden, fordi man ikke kommer der, så kan løsningen være en soldrevet ventilator, siger Michael Mortensen, der er energirådgiver i energiselskabet NRGi.

- Man sætter et solpanel udenfor. Når solen skinner, så starter den en lille ventilator, som blæser opvarmet luft ind i huset, og det gør, at man får en luftcirkulation og bedre indeklima, siger Michael Mortensen.

Har man en fugtig kælder, så skal man passe på med at sætte reoler eller hænge ting op på ydermurene, fordi det danner stillestående luft inde bagved. Og ønsker man, at en fugtig kælder skal bruges til beboelse, så skal man gå seriøst til værks og få fugten væk permanent, lyder rådet.

- Man kan installere en luft til luft-varmepumpe, som både affugter og cirkulerer luften, siger Michael Mortensen.

Men kæmper man med meget fugt i kælderen, så er det vigtigere at finde årsagen til problemerne end at symptombehandle.

Fakta: Oplever du fugt i din bolig

- Luft ud med gennemtræk to-tre gange om dagen i fem-ti minutter.

- Tør ikke tøj indenfor.

- Luk døren til badeværelset, når du er i bad.

- Vask fugtpletter af med en blanding af vand og rodalon.

Kilder: Tue Patursson, Michael Mortensen.

  • bad, badekar
    Man inviterer ekstra fugt ind i boligen, hvis ikke man lukker døren til badeværelset, når man er i bad. Foto: Free/Igor Terekhov
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier