Ansatte i hjemmeplejen frygter selv at få brug for hjælp

Hver tredje ansat i hjemmeplejen vil ikke selv have den hjælp, de kan tilbyde på arbejdspladsen, hvis de får brug for pleje som gamle. Det viser ny KORA-undersøgelse.

- Det er nok et udtryk for, at medarbejderne synes, at det, de leverer, ikke er godt nok. De leverer en ydelse, som de ikke helt kan stå bag, siger professor ved KORA Tine Rostgaard til Fagbladet FOA.

I undersøgelsen fremgår det, at 32 procent af plejepersonalet i det offentlige svarer, at de ikke rigtig eller slet ikke ønsker at modtage samme hjælp, mens det for de privatansatte er godt 39 procent.

- Vi kan se på nogle af de andre svar i undersøgelsen, at de ansatte oplever at have for meget at lave og for travlt til at kunne levere det godt nok. Det kan være med til at forklare lidt om, hvad de tænker, siger Tine Rostgaard.

Hun gør dog klart, at forskerne ikke har undersøgt kvaliteten i plejen, men derimod har undersøgt de ansattes arbejdsbetingelser.

Når arbejdstempoet er højt, oplever plejepersonalet, at der kun er tid til det mest nødvendige såsom bad, medicinhåndtering og ernæring. Der er ikke tid til at drage omsorg for de ældre og give dem livskvalitet. Det hører formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr, når hun er ude og tale med fagforbundet medlemmer.

- De vil rigtig gerne gøre en forskel for de ældre, men der er ikke tid til at sætte sig ned og have en samtale eller at gå en tur. Derfor tror jeg, at de helt ubevidst tænker 'jeg kunne simpelthen ikke tænke mig at leve sådan et liv', når de bliver spurgt direkte, siger Karen Stæhr.

Hun oplever dedikerede medarbejdere, der brænder for faget. Men de besparelser, der har været inden for ældreområdet, går ud over de ansattes faglige stolthed.

- De oplever, at de ikke kan udføre arbejdet med den værdighed, etik og faglighed, som de er uddannede til, og som de rigtig gerne vil udføre, siger sektorformanden fra FOA.