Til nytår er det ti år siden, at strukturreformen ændrede det kommunale Danmarkskort.
Styrkelse af det lokale demokrati var en central målsætning, men sådan er det ikke gået, hvis man spørger danskerne:
23 procent oplever, at de har fået mindre eller meget mindre indflydelse efter reformen, mens ni procent oplever at have fået større eller meget større indflydelse, det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en spørgeundersøgelse fra Analyse Danmark, der har spurgt 2.369 repræsentativt udvalgte danskere om deres forhold til lokaldemokrati og kommunal service.
Ifølge Ulf Hjelmar, der er kommunalforsker på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, er borgernes tilknytning til lokalområdet blevet mindre efter reformen, mens afstanden til politikerne og de kommunale beslutningsprocesser er blevet større.
- Afstanden til politikerne opleves større, og vi ved, at kendskabet og tilliden til politikerne har tæt sammenhæng med interessen og engagementet i lokalpolitik. Så hvis den varigt og kritisk er på et lavt niveau, har vi en demokratisk udfordring, siger Ulf Hjelmar til Ugebrevet A4.
De større fysiske afstande til Rådhuset er en hovedfaktor i den nærdemokratiske nedgang, mener også Annika Agger fra RUC. Men en ændret holdning til det politiske system spiller også ind, mener hun.
- Man kan ikke på samme måde møde borgmesteren i det lokale supermarked. Det har selvfølgelig nogle konsekvenser. Men samtidig ser vi generelt en tendens både nationalt og internationalt til tab af tillid til de formelle politiske rammer, siger Annika Agger.
Undersøgelsen fra Ugebrevet A4 viser ellers opbakning til det lokale demokrati. 56 procent i undersøgelsen svarer således, at "størst mulig kommunal selvbestemmelse" er vigtigst i kommunen, mens kun 24 procent peger på "størst mulig statslig styring, så der sikres samme ensartede service for borgerne i alle kommunerne".
-
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
