FN's Menneskerettighedsråd har godkendt en Gaza-rapport, der anklager begge parter for krigsforbrydelser.
Rapporten beskylder både Israel og den militante, palæstinensiske gruppe Hamas for at have begået krigsforbrydelser under konflikten i december og januar.
På et særligt møde stemte 25 af rådets medlemmer for den resolution, der revsede Israel for ikke at samarbejde med FN's mission, ledet af den sydafrikanske jurist Richard Goldstone. 6 stemte imod og 11 undlod at stemme.
Både Israel og Hamas har afvist anklagerne i den såkaldte Goldstonerapport, som er mest kritisk over for den jødiske stat.
Rapporten opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at indbringe sagen for Den Internationale Straffedomstol, hvis israelerne eller palæstinenserne undlader selv at undersøge de påståede overgreb.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker