De amerikanske vælgere er så utilfredse med navnligt den høje arbejdsløshed, at de vil sørge for et flertal til Republikanerne i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget den 2. november, viser en meningsmåling foretaget af Reuters-Ipsos.
Målingen viser, at 48 procent af dem, der ventes at stemme, vil stemme på republikanerne, mens 44 procent vil støtte præsident Barack Obamas demokratiske parti.
Ifølge målingen vil Demokraterne dog bevare deres flertal i Kongressens andet kammer, Senatet.
53 procent af de adspurgte siger, at de er utilfredse med Obama som præsident. Det er det hidtil højeste i en måling fra Ipsos, siden Obama rykkede ind i Det Hvide Hus.
Målingen viser, at 63 procent af amerikanerne finder, at USA er på det forkerte spor i dag. Næsten halvdelen af alle vælgere opfatter den økonomiske krise og arbejdsløsheden som landets største problem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Feriegæster strømmer til Sydhavsøerne
Unge lollandske talenter mister hjælpende hånd
Forhøjet vandstand sætter spor
Skolernes fremtid skal tænkes for hele Lolland
Forskere gør sjældent fund på Lolland
Mest læste artikler
Eftersøgning i gang: Frygter at person er sprunget ud fra bro
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland