Erhvervsskoler: Vi bliver kvalt af sparekrav og faldende elevtal

Politikere og erhvervsliv råber på at få flere uddannet til faglærte. Men forslaget til finanslov for 2018 og de igangværende treparts-forhandlinger skaber frygt på erhvervsskoler for, at man må fyre lærere og sågar lukke erhvervsskoler, skriver Ugebrevet A4.

- Det er meget dramatisk, hvad der sker lige nu på erhvervsskolerne rundt om i Danmark. Vi står på en brændende platform, og derfor er det bydende nødvendigt, at besparelserne på finansloven pilles af bordet, og at vi her i efteråret får en trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse, der giver os et tiltrængt løft og tro på fremtiden.

Det siger administrerende direktør Michael Bang fra Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster.

Erhvervsskolen i Nykøbing Falster har mistet et sted mellem 700 og 800 årselever, siden reformen af erhvervsuddannelserne blev ført ud i livet for to år siden. Det svarer til næsten hver fjerde elev.

Samtidig kommer færre på de erhvervsrettede AMU-kurser for eksempelvis at få et truckcertifikat.

Færre elever og færre kursister betyder et kæmpe fald i omsætning, og direktøren har måttet vinke farvel til 90 dygtige medarbejdere og er ved at lukke skolens afdeling i Maribo.

- Vi er pressede. Og hvis ikke vi får en holdbar trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse og slipper for regeringens sparekniv på finansloven, bliver konsekvensen en mindre skole, færre uddannelsestilbud og færre muskler til at levere den faglærte arbejdskraft, som alle råber og skriger efter, siger Michael Bang til Ugebrevet A4.

Også direktør Inge Prip fra Erhvervsskolen Nordsjælland er alarmeret.

- Vi er i forvejen nødlidende, og de sparekrav, som ligger i finansloven for næste år, er helt uforsvarlige, siger Inge Prip til Ugebrevet A4 og fortsætter:

- Hvis to procents besparelserne (forslag på finansloven for 2018, red.) og udsultningen af erhvervsskolerne fortsætter, vil vi være nødt til at lukke uddannelser, omlægge undervisningen og have flere elever i klassen og hele tiden have et efterslæb på teknologi og udstyr.

Direktør i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier Lars Kunov pointerer, at det er flertallet af skolerne, der er presset enten på hele driften eller på dele af aktiviteterne.

- Aktivitetsfaldet på både erhvervsuddannelserne og AMU-kurserne er ved at kvæle skolerne. Og når man samtidig presses af besparelser på finansloven, går det helt galt, siger Lars Kunov.

For tiden forhandler regeringen med repræsentanter for fagbevægelse og arbejdsgivere om en ny aftale for voksen- og efteruddannelse. Disse trepartsforhandlinger, som har stor betydning for erhvervsskolerne, går imidlertid "lidt trægt" ifølge forbundsformanden for HK, Kim Simonsen.
Inge Prip fra Erhvervsskolen Nordsjælland taler direkte til politikerne:

- Det er et kæmpe politisk selvmål at fortsætte besparelser på erhvervsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelse, siger Inge Prip og fortsætter:

- Væksten i Danmark er betinget af virksomhedernes adgang til dygtig faglært arbejdskraft, for man kan ikke bare importere VVS?ere, elektrikere og smede. Men det er som om, politikerne ikke får øje på de alvorlige konsekvenser.