Lolland Kommune krævede sengeliggende borger til samtale

Lolland Kommune bad den 49-årige Ken Sørensen om at komme til en samtale på jobcentret, selv om han er sengeliggende med infektion i benet, som er gennemboret af skruer. Det skriver Avisen.dk.

Ken Sørensen fra Holeby åbnede brevet fra Jobcenter Lolland, efter han havde overstået morgenrutinen med en cocktail af morfin, hovedpinepiller og gigtmedicin. De ville have ham i arbejdsprøvning.

- Til jobsamtalen skal vi tale om, hvilke virksomhedsrettede aktiviteter, der skal sættes i gang, står der i brevet.

Ken Sørensen kunne derefter kigge ned af sit ben, der stadig er gennemboret af skruer efter et syv år gammelt benbrud.

Benet har siden været regelmæssigt inficeret af stafylokokker og er stadig ikke kommet sig fuldstændig oven på den sidste infektion.

Benet og en alvorlig skulderskade efter et 30 år langt arbejdsliv som maskinarbejder betyder, at Ken Sørensen knap kan gå, og hverdagen er et smertehelvede. Han troede, det var løgn, da det lokale jobcenter så ville have ham til samtale.

- Jeg fik et brev om, at jeg skulle til jobsamtale. De har ikke engang spurgt om, hvordan jeg har det. Det er simpelthen en joke. Det er direkte chikane. Man kan ikke forsørge sig selv, og man ligger herhjemme i smerter, og så skal man også lige have sådan et brev, siger han.

Jobcenterchef i Lolland Kommune, Per Bech Grønning, kan ikke kommentere den konkrete sag, men udtaler til Avisen.dk, at det er helt normal praksis, at borgere først modtager et brev og derefter må tage kontakt til kommunen, hvis de ikke er mobile.

- Det er sådan, at hvis du fortsat ikke er mobil, så kan vi tage samtalen over Skype, telefon eller mail. Vi har ikke adgang til hospitalsjournaler, så vi er nødt til at gå i dialog med borgeren, som så skal informere os, siger Per Bech Grønning.

Jobcenterchefen siger, at der er så mange hensyn at tage i skrivelser til borgerne, at de kan komme til at virke ufølsomme.

- Hvis vi skal have en chance for at sige, at folk skal møde op, så er brevenes ordlyd dikteret af Ankestyrelsens afgørelser. Vi prøver så vidt muligt at formulere brevene, så sødt som vi kan, men hvis vi formulerer det for blødt, kommer Ankestyrelsen efter os og giver os ikke medhold, hvis borgere ikke møder op. Vi er nødt til at rygdække os, siger Per Bech Grønning.

Tilbage står Ken Sørensen, der ikke føler, at jobcentret giver den hjælp, der kan bringe ham tilbage i job.

- Jeg synes det er sørgeligt, at man skal have en modspiller i jobcenteret i stedet for, at de prøver at hjælpe en. Jeg var naiv, for jeg gik jo på arbejde hver dag og betalte min skat, samtidig med at jeg fik tudet ørene fulde om velfærdssystemet. Så jeg troede jo, at jeg ville få hjælp, da jeg blev syg, siger Ken Sørensen.

Det piner Ken Sørensen at ligge på sofaen. Han vil nemlig bare arbejde, og der er endelig ved at være udsigter til, at det kan komme på tale. Benet er nemlig lige så stille ved at blive bedre, og forhåbentlig skal stativet snart af, så han via genoptræning kan blive mobil igen.

- Jeg vil bare gerne ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg vil sgu ikke have et fleksjob eller en førtidspension. Jeg vil tilbage på fuldtid. Jeg vil bare gerne have lidt hjælp, så jeg kan få et smertefrit arbejdsliv. Er det for meget forlangt? Jeg skal kunne holde 20 år igen på arbejdsmarkedet, siger Ken Sørensen og forklarer, hvordan de monotone arbejdsopgaver som maskinarbejder har totalsmadret skulderen.