Forbandelsen er brudt
Foto: DALHOFF CASPER/POLFOTO
DALHOFF CASPER/POLFOTO
Lolland-Falster Alliancen vandt 1-0 ude mod Allerød.
Måltørken nåede op på ti timer og 21 minutter, før Lolland-Falster Alliancen igen kom på tavlen.
Det skete i det 74. minut af udekampen mod bundholdet Allerød. Indskiftede Christian Pihl Pedersen tilkæmpede sig et straffespark, da forsvareren Paw Jegindø kom glidende i en satset tackling og ramte både bold og mand.
Claes Jørgensen skulle tage sig af sparket fra ellevemeterpletten, og det gjorde han sikkert. Bolden blev sendt hårdt i nettet i venstre side til 1-0.
Det er dog næsten ufatteligt, at der skulle et straffespark til, før Alliancen fik brudt målforbandelsen. "Bjørnene" havde nemlig en stribe gode chancer mod det aldeles harmløse hjemmehold.
Claes Jørgensen sparkede over mål fra tæt hold, Søren Jensen missede fra to meters afstand efter et hjørnespark, Rasmus Petersen headede på stolpen, Joachim Wagner ramte underkanten af overliggeren og dertil kommer en håndfuld mere løse muligheder. Men det blev altså ved den ene træffer.
Alliancen ligger fortsat nummer 11 i 2. division Øst.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker