De kommende dage bliver der kun sejlet halvdelen af afgangene mellem Gedser og Rostock
På grund af reparationsarbejde på færgen Kronprins Frederik aflyses hver anden afgang mellem Gedser og Rostock fra onsdag morgen indtil fredag morgen, fortæller Scandlines.
Dermed bliver det den nye færge Berlin, som ene skal sejle på ruten i et par dage.
Den tidligere færge på ruten Prins Joachim, som har sejlet på ruten indtil Berlin kom i drift, kan ikke afløse længere.
Færgen er solgt til European Seaways og sejlede fra Danmark i sidste uge. Prins Joachim befinder sig netop nu ud for Portugals kyst og dens mål er i første omgang Piræus i Grækenland.
Rederiet European Seaways oplyser, at den 36 år gamle færge kommer til at sejle på ruter mellem Italien-Albanien og Italien-Grækenland.
Færgen blive omdøbt til "Prince".
Scandlines måtte lørdag aflyse to dobbeltafgange på grund af tekniske problemer på “M/F Berlin.”