OPDATERET: Landet over siger vagtlæger op i protest mod ny afgift. Alene her i regionen har 22 yngre læger sagt farvel.
Folketinget besluttede i 2016 at indføre et gebyr på 4000 kroner for vagtlæger, som skal være med til at finansiere et såkaldt risikobaseret tilsyn, der blev indført for at styrke patientsikkerheden. Men gebyret har fået mange læger til at at vende ryggen til vagtlægeordningen.
Gebyret gælder for alle læger, der kører lægevagt på vagtydernummer. Begrundelsen er, at læger, som ikke har egen praksis, enten, fordi de er under uddannelse, eller fordi de har solgt deres praksis, hver især – ifølge styrelsen – har individuel status som tilsynspligtigt ”behandlingssted”, skriver Ugeskrift.dk.
Alene i her i Region Sjælland var der onsdag registeret 22 opsigelser ud af omkring 500 ansatte i kategorien, som er blevet pålagt afgiften.
- Jeg havde håbet, at det bare var teatertorden – men det er altså ikke tilfældet. Vi er i forvejen hårdt presset i lægevagten, så det er rigtig dårlige nyheder, siger vagtlægechef Gregers Hansen-Nord til lægemagasinet Ugeskrift.dk. Selv er han læge i en praksis i Mørkøv på Nordvestsjælland.
Det er den nye afgift, som får de mange læger til at sige stop, siger vagtlægechefen.
-Én ting er, at vi kommer til at mangle læger i vagtordningen. Noget helt andet er den impact, det vil få fremover.
- Når unge læger, i stedet for at opdage, at vagter er spændende og lærerigt skal starte med at få en ’bøde’ på 4.000 kroner til Styrelsen for Patientsikkerhed, vil de med garanti finde det mindre end motiverende. Og vi vil få endnu sværere ved at få dem til at køre vagt, siger den sjællandske vagtlægechef.
Onsdag meddelte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at hun vil bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at finde en løsning, der kan stande masseflugten fra vagtlægeordningen.
Artiklen er opdateret med korrekt antal opsigelser. Tidligere onsdag oplyste Ugebrevet.dk at antallet af læger, som havde sagt op var 42. Det rigtige tal er 22.