To unge mænd slog tre kolbøtter i bil, men kunne løbe fra stedet med småskrammer.
To unge mænd fra Søllested slap usædvanligt heldigt fra et færdselsuheld på motortrafikvejen nær Halsted, hvor den bil, de kørte i, blev smadret fuldstændigt, og bildele lå spredt ud over et større areal på marken.
Uheldet skete klokken 11.13 tirsdag formiddag, og et vidne så bilen slå tre kolbøtter, og derefter to unge mænd, der stak af fra uheldet ud over marken i retning mod Halsted.
Politiet fandt kort tid efter de to unge mænd i Halsted med småskrammer. En 17-årig ung mand fra Søllested blev sigtet for brugstyveri af bilen, der tilhører hans papfar, for at køre uden kørekort og for at køre under påvirkning af narko.
Hans medpassager, en 18-årig mand fra Søllested blev sigtet for besiddelse af 0,97 gram hash til eget forbrug.
Læs i onsdagens Folketidende hvor hurtigt, man mener, at bilen kørte på ulykkestidspunktet.
Læs mere i dagens avis lige her:
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed