Annonce
Lolland

Også mølleklage fra DN

Formanden for DN Lolland, Ole Westerholt, ved vindmøller nær hans ejendom ved Gerringe. Foto: Anders Knudsen/ Arkiv

Overhovedet ikke skelet til høringssvarene om Bogøvindmøllerne.

BOGØ INDDÆMNING - I tidens løb har vi lavet talrige høringssvar på Bogømøllerne, lyder det fra formanden for DN Lolland, Ole Westerholt Jørgensen, og nu har Danmark Naturfredningsforenings lokalforening også klaget til Planklagenævnet over flertallet i Lolland Byråds vedtagelse af lokalplanen, der giver mulighed for at rejse møllerne.

Spil for galleriet

- I starten var det ganske få møller i en enkelt række, så blev der over tid flere møller, og det med at hæve antallet til 10 - og så tilbyde at trække to tilbage - er et usympatisk spil for galleriet, lyder det fra formanden.

- Det kan slås fast med syvtommersøm, at der aldrig er blevet skelet til høringssvar. Det er tankevækkende, at blandt de 43 høringssvar i sidste runde var der et fra de tre lodsejere, som ønskede en ændring i vejadgangen. Deres ønske blev imødekommet 100 procent.

- Hvis vi lige ser bort fra et par sene tilføjelser til visualiseringer fra fjorden, er der ikke taget hensyn til ét eneste høringssvar, og disse sene visualiseringer viser med al tydelighed, hvad den rodede opstilling gør ved vores smukke landskab på og ved Nakskov Fjord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Må skade landskabet

- Ikke desto mindre lyder kommunens kommentar: "skader ikke i betænkelig grad landskabsoplevelsen". Så et byråd må faktisk godt skade vores fælles landskab, påpeger DN-formanden.

I klagen skriver DN Lolland da også, at projektets visualiseringer har været mangelfulde fra start. Sent i processen for byrådets vedtagelse kom supplerende visualiseringer, blandt andet fra fjordsiden:

"Heraf fremgår tydeligt at opstillingsmønstret med to parallelle rækker resulterer i en meget rodet og forstyrrende indpasning i landskabet. Der er overhovedet ikke tale om et let opfatteligt, geometrisk opstillingsmønster, som ellers er krav i nationale og kommunale retningslinjer om mølleparkers opstilling. Undtagelser og dispensationer herfra skal være undersøgt og fundet uproblematiske. Det er efter DN's opfattelse ikke sket og afgøres med den hyppigt anvendte "Lolland Kommune vurderer ikke ....". Den vending figurerer mere end 200 gange i det samlede materiale forud for byrådets endelige vedtagelse.

I Lolland Kommunes stort anlagte landskabsanalyse fra 2014 karakteriseres hele Nakskov Fjord og lavbundsarealerne i Bogø Inddæmningen som meget sårbare for bebyggelser og tekniske anlæg. Det er for DN Lolland ubegribeligt, at endnu et af vore største lavbunds-naturrum skal annekteres med opstilling af dobbeltrækket vindmøllepark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overholder ikke krav

Det har været fremført i utallige høringssvar, at den anbefalede afstand til de to nabovindmølleparker ved Saunsø og Kappel ikke overholder kravet om 28 gange møllehøjde. Det er ligeledes ubegribeligt, at møllerne placeres med indbyrdes forskellige afstande, hvilket er med til at forstærke opfattelsen af en rodet opstilling.

Aktuelt og mange år frem er der slet ikke efterspørgsel på mere Vedvarende Energi i vores område. Enkelte vindmøller og de solceller som er under opførelse i 2021 har underskrevet klausuler om at acceptere manglende aftag af strøm i korte perioder, idet Lolland Kommune allerede frembringer syv gange mere elektricitet end kommunens eget forbrug af el," skriver DN Lolland videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere arter presses

Om fugledrab og forstyrrelser skriver lokalafdelingen, at med kun få hundrede meter til det store Natura 2000-område på Nakskov Fjord er det indlysende, at der vil opstå et antal fugledrab ved kollision mellem fugle og møllevinger.

Men DN Lollands bekymringer går i langt højere grad på forstyrrelsen af et langt højere antal arter, end der er undersøgt forud for opstillingen:

"Der er jo grund til, at mange fugle har haft Bogø Inddæmningen som deres foretrukne opholdsareal. Der er fred og ro, føde og nærhed til Nakskov Fjord. Mange af disse arter presses nu til andre arealer på Vestlolland, hvor vilkårene for fuglene er langt mindre gunstige.

Det har ikke den store værdi, at tre lodsejere har indgået aftale om at nedpløje roerester umiddelbart efter roehøst. Svaner og gæs skal nu flyve lidt længere for at finde egnede arealer til at søge føde og vil blive mødt af andre skræmmemekanismer fra andre jordbrugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stressende at være fugl

For alle fuglearter gælder, at den sjældent sete opstilling i to parallelle rækker giver et stort forstyrrelsesrum mellem møllerækkerne. Det må være meget stressende for enhver fugl at være kommet ind i dette rum. Et forhold, som DN forgæves har bedt om analyse af ved høringen. Egentlige fugledrab ved vingekollision er selvfølgelig alvorlige, men vindmølleprojektets påvirkning af bestandene gennem forstyrrelser vil være langt værre.

Danmark er ansvarlig for ynglefugle, men så sandelig også for de store vinterforekomster af svaner og gæs som benytter Nakskov Fjord og Vestlolland som vinterophold."

Om den landskabelige påvirkning af opstilling af de otte, mulige vindmøller skriver DN Lolland videre, at det er meget problematisk på Bogø Inddæmningen med dens nærhed til det meget store Natura 2000-område på Nakskov Fjord. Samlet udgør naturrummet 80 til 90 kvadratmeter fladt område mellem Nakskov by og krumodden Albuen.

  • Formanden for DN Lolland, Ole Westerholt, ved vindmøller nær hans ejendom ved Gerringe. Foto: Anders Knudsen/ Arkiv
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet