Annonce
Bolig og livsstil

Undgå vintertrætte fødder med få simple råd

Arkivfoto Foto: NIELSEN TINA/POLFOTO

Varmt fodtøj i den kolde tid kan være hårdt for fødderne. Derfor er det vigtigt, at du plejer dem grundigt for at undgå tør og sprækket hud.

Vinter, kulde og sne er ikke kun hårdt ved vores fodtøj. Vores fødder kan også have det hårdt i den kolde vinterperiode. Derfor er det vigtigt at tage hånd om dine fødder, så du ikke ender med smerter og dårlig hud.

Tør hud er en af de mest kendte lidelser, fortæller Claus Zachariae, der er ledende overlæge på Hud- og allergiafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital. Tør hud kan paradoksalt nok opstå, hvis fødder bliver fugtige i store varme sko.

- Det kan medføre en udtørring, fordi føddernes hudbarriere bliver ødelagt, siger Claus Zachariae.

Derfor er det vigtigt at få luft til fødderne, når du kommer indenfor, hvis du har gået i store støvler eller gummistøvler en hel dag.

For at afhjælpe fugt omkring fødderne er det også vigtigt at bruge strømper, der holder fødderne fri for sved og fugt, fortæller Daniel Madsen, der er fodterapeut ved Ørestad Klinik for Fodterapi.

- Mange klæder sig i meget tykke strømper, og når vi så skiftevis går indenfor og udenfor, får vi meget varme fødder. Her kan der opstå problemer med svamp, siger han.

- Derfor skal man vælge strømper, der er lavet af naturmaterialer. Det kan være bomuld, uld eller bambus. Det handler om, at huden skal kunne ånde, og så kan man også få transporteret sveden væk fra sine fødder, siger han.

En god fodhygiejne er også vigtigt for at undgå fodsvamp. Derfor bør du vaske dine fødder, tørre dig godt imellem tæerne og skifte til rene sokker hver dag, fortæller Daniel Madsen. Når du har været i bad, kan du med fordel smøre dine fødder ind i creme.

- At komme creme på sin hud handler udelukkende om at styrke huden. Huden passer på, at der ikke kommer noget ind i vores krop, men huden går i stykker, når den bliver tør, siger han.

Derfor bør man gøre det til et fast aftenritual at smøre sine fødder ind i creme for at gøre huden elastisk. Dog er det vigtigt, at du ikke smører creme ind mellem tæerne, for her dannes der meget varme, siger Daniel Madsen.

Fakta: Sådan afhjælper du vintertrætte fødder

- Brug sokker af naturmaterialer som bomuld, uld eller bambus. På den måde kan huden ånde, og du får transporteret sveden væk.

- Vask dine fødder dagligt og husk at tørre dig mellem tæerne, så der ikke sidder sæberester. Skift også til rene sokker hver dag.

- Brug en god fed fugtighedscreme til dine fødder. Jo højere fedtindhold desto bedre.

- Lider du af hård hud, kan du i badet bruge en pimpsten eller den ru side af en rengøringssvamp til at vaske dig under fødderne, så du får nulret noget af den hårde hud af.

- Tag ikke for varme fodbade. Brug i stedet lunkent vand og salt eller mild sæbe i maksimalt ti minutter, hvis du vil have et fodbad. Brug aldrig sæbespåner eller brun sæde. Det kan fødderne ikke tåle.

Kilder: Daniel Madsen, Claus Zacharia

  • Arkivfoto Foto: NIELSEN TINA/POLFOTO
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo