DF: Udflytning er omfordeling mellem de største byer

Det vækker undren hos regeringens støtteparti, at en betragtelig del af de statslige arbejdspladser, der skal rykkes ud af hovedstaden, går til større universitetsbyer.

Erhvervs- og vækstordfører Hans Kristian Skibby (DF) spørger retorisk, hvad der blev af opgøret med centraliseringen og den geografiske glidebane:

- Regeringen har slået sig op på, at vi skal have et mere sammenhængende Danmark - med en klar målsætning om, at vores større provinsbyer skulle tilgodeses langt mere i forhold til statslige arbejdspladser.

- Men det bliver de jo ikke, når man flytter så mange af arbejdspladserne til de få universitetsbyer, der jo i forvejen klarer sig ganske, ganske glimrende.

De fire universitetsbyer Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde får tilsammen 1191 statslige arbejdspladser i regeringens anden runde udflytninger.

Odense er absolut topscorer med 465 stillinger, 306 stillinger går til Aarhus, 264 stillinger til Roskilde og 156 stillinger til Aalborg.

- Universitetsbyerne har i forvejen god vind. De klarer sig godt. Hvis man ønsker et mere sammenhængende Danmark, så sker det ikke ved at flytte arbejdspladser mellem universitetsbyer, siger Hans Kristian Skibby.

Dansk Folkeparti er ikke ene om at undre sig over fordelingen.

- Jeg kan godt forstå, hvis de mindre byer føler sig forbigået. Vi vil gerne række endnu længere ud, hvor det for alvor vil kunne gøre en forskel, siger SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, i en pressemeddelelse.

Enhedslistens landdistriktsordfører, Henning Hyllested, istemmer:

- Hvis meningen med regeringens udspil var at skabe liv og arbejdspladser i vores udkantsområder, så kan man undre sig over, at det er Aarhus og Odense, der løber med langt de fleste arbejdspladser i den her plan.

På pressemødet for fremlæggelsen af udflytningsplanen glædede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig derimod over, at Odense, Aalborg og Aarhus styrkes som lokale hovedstæder.

Han betonede samtidig, at der er flere hensyn at tage i udflytningen. Både hensynet til, at de statslige arbejdspladser skal spredes i hele landet, og at visse stillinger skal placeres i stærke universitetsmiljøer.

- Hvis man har et ønske om at bo i det midtjyske, så er det altså lidt mere attraktivt, at der er en arbejdsplads i Aarhus end i København, sagde Løkke.

Men det argument giver Hans Kristian Skibby ikke meget for:

- Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke også skulle kunne pendle ud af Aarhus.

I første udflytningsrunde toppede Næstved og Sønderborg listen med hver knap 400 stillinger, men også dengang lå Odense, Aarhus og Aalborg i den tunge ende med henholdsvis 286, 201 og 219 stillinger.