Danmark binder sig til et minimum i ulandsbistand

Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten ventes torsdag at bakke op om en ny strategi for uddelingen af den danske udviklingsbistand på cirka 15 milliarder kroner om året.

I modsætning til tidligere bliver strategien vedtaget som et forlig, hvilket gør den langt mere bindende for alle partier.

I forliget indgår en bindende formulering om, at Danmark vil leve op til FN's mål om, at alle rige lande yder "minimum" 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand.

- Det her betyder, at Danmark bidrager med minimum 0,7 procent i udviklingsbistand de kommende fem år, siger minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V).

- Det vil ikke være til politisk diskussion, hvorvidt vi gør det. Det er en kæmpe styrke for Danmarks stemme på den globale arena.

Danmark har levet op til FN's anbefaling lige siden 1978 - og har i mange år bidraget med en hel del mere end de 0,7 procent. Venstre og Dansk Folkeparti gjorde det i valgkampen til et løfte at sænke bistanden.

Adspurgt hvorfor det er vigtigt at binde Danmark til FN-målet, når vi altid har opfyldt det, svarer Ulla Tørnæs:

- Det er et vigtigt signal at sende til omverdenen, og det styrker vores stemme, når vi agerer globalt. Et politisk forlig betyder, at det ikke har udsigt til at blive ændret i nedadgående retning de kommende fem år.

En række af de partier, der ventes at være en del af forliget, kæmper for at sætte udviklingsbistanden højere op. En af dem er De Radikale, hvor udenrigsordfører Martin Lidegaard glæder sig over formuleringen i forliget:

- Jeg betragter det som et vigtigt resultat, at både Venstre og Dansk Folkeparti nu har forpligtet sig i et forlig på minimum 0,7 procent. Så må vi se, om vi andre kan få den højere op senere, siger han til Politiken.