Efterårsvalg bliver sandsynligvis uden Kristendemokraterne

Mens det tilsyneladende er lykkedes for partiet Nye Borgerlige at samle nok underskrifter til at stille op til næste folketingsvalg, kæmper Kristendemokraterne for at opnå det samme.

Partiet mangler stadig cirka 8000 ud af de 20.109 godkendte vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge partiformand Stig Grenov skyldes den manglende opbakning i høj grad problemer med det digitale vælgererklæringssystem.

- Vi er slået tilbage i Ludo. Det er jo fuldstændig syret, at vi fik 30.000 stemmer (ved seneste folketingsvalg, red.) og skal ud at hente 20.000 underskrifter. Det er så okay, det er spillereglerne. Men så skal systemet også virke, siger han til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Kristendemokraterne er cirka 65 procent af deres vælgererklæringer gået tabt i processen på grund af fejl i systemet.

Bliver der udskrevet valg inden for de næste par uger, "er vi ikke med" på stemmesedlen, tilføjer han.

Partierne i blå blok har i øjeblikket svært ved at finde fælles fodslag om indholdet af den økonomiske plan for Danmark frem mod 2025.

Det har blandt andet fået politiske kommentatorer til at tale om muligheden for et valg i løbet af efteråret.

Bliver det tilfældet, vil det efter alt at dømme blive første gang i fire årtier, at vælgerne ikke kan sætte kryds ved liste K - Kristendemokraterne.

Partiet blev under navnet Kristeligt Folkeparti første gang repræsenteret i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973.

I 1980'erne og 1990'erne bevægede Kristeligt Folkeparti sig flere gange ind i ministerkontorerne.

Og selv om det ikke er blevet valgt til Folketinget siden 2001, har partiets formænd stadig været faste gæster til valgkampenes partilederdebatter frem til 2015. Både ved valget i 2015 og i 2011 fik Kristendemokraterne 0,8 procent af stemmerne.