Annonce
Politik

Hver femte kandidat oplever hærværk mod valgplakater

Hver femte kandidat til kommunalvalget har oplevet, at der er blevet begået hærværk mod deres valgplakater. Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt 9558 kandidater. Heraf har 3943 svaret. Foto: /ritzau/Munch Ida/arkiv

En sønderjysk kandidat har fået tilsendt en video, hvor ukendte gerningsmænd afbrænder hans valgplakat.

Nogle plakater er blevet malet over med sort maling, andre er blevet pillet ned eller brændt af. Der er blevet tegnet horn, overskæg og sorte tænder på billederne og skrevet "racist" og diverse skældsord hen over ansigter.

Hver femte kandidat til dette års kommunalvalg har oplevet hærværk mod deres valgplakater. Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget blandt kandidater i alle kommuner landet over.

Rundspørgen er sendt ud til 8559 kandidater. 3943 har svaret på spørgsmålet om hærværk mod valgplakater. Dermed er den ikke repræsentativ, men den giver et billede af holdningerne hos de kandidater, der har svaret.

2953 kandidater, svarende til 75 procent i rundspørgen, har ikke oplevet hærværk. 206, fem procent, svarer "ved ikke". De sidste 784, 20 procent, har oplevet, at deres valgplakater har været udsat for hærværk.

En af dem, der har oplevet hærværk i den grove ende, er 18-årige Jonas Haase (S), der stiller op i Aabenraa Kommune.

Han har fået tilsendt en video, hvor ukendte gerningsmænd brænder hans valgplakat af.

- Mens de sætter ild til min plakat, siger de, "så er der ild i bøssen" og "nu brænder han". Det er respektløst både over for mig, mit kandidatur og demokratiet, siger Jonas Haase, der for nylig sprang ud som homoseksuel.

- Jeg blev både rigtig indigneret og rigtig sur. Det er absurd, at vi i Danmark anno 2017 kan opleve homofobi og hetz på den måde. Men det bekræfter, at vi har brug for at sætte LGBT på den politiske dagsorden.

Den unge socialdemokrat har meldt sagen til politiet.

- Jeg har tillid til, at de, der har gjort det, nok skal blive stillet til ansvar, siger han.

I hovedstaden fik medlem af Københavns Borgerrepræsentation Caroline Stage (V) ødelagt omkring 500 af sine valgplakater, under et døgn efter de var blevet hængt op. Hun anser det for et stort demokratisk problem:

- Vi har i forvejen et problem med, at der er mange, der ikke har lyst til at stille op i politik, og jeg tror bestemt ikke, at den her opførsel er med til at give flere lyst til at stille sig til rådighed for vores demokrati, siger hun.

Caroline Stage har nogle få plakater tilbage, som hun vil hænge op før kommunalvalget 21. november. Men hun har ikke lyst til at fortælle hvornår.

- Der er flere anonyme profiler på Facebook, der har skrevet til mig, at de nok skal fjerne dem igen, hvis jeg hænger flere op, siger hun.

De mange valgplakater, der har fået lov til at blive hængende i valgkampen, skal senest otte dage efter valgdagen pilles ned igen.

  • Hærværk mod valgplakater
    Hver femte kandidat til kommunalvalget har oplevet, at der er blevet begået hærværk mod deres valgplakater. Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt 9558 kandidater. Heraf har 3943 svaret. Foto: /ritzau/Munch Ida/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof