Ved at hæve topskattegrænsen i stedet for sænke skatten på den sidst tjente kroner tegner der sig et flertal.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får svært ved at skaffe et flertal i Folketinget til at sænke topskatten med fem procentpoint, som Venstre har lagt op til i regeringsgrundlaget.
Men ved at hæve topskattegrænsen i stedet for at sænke topskatteprocenten kan Løkke måske alligevel få lavet en skattereform med et bredt flertal, skriver Børsen.
- Det ville være klogt at gøre noget ved topskatten. Der, hvor det rigtigt betyder noget, er for folk med pænt store, men ikke ekstravagante, lønninger, siger Lars Løkke Rasmussen til Børsen.
Det vil ifølge regeringen hjælpe de danske virksomheder med at holde på deres dygtige medarbejdere, der overvejer at tage job i lande, hvor skatten er lavere.
Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har kategorisk afvist at sænke skatten for de rigeste, men ved at hæve grænsen for, hvornår såkaldt almindelige mennesker skal betale topskat, er partierne knap så afvisende.
- Vi vil ikke reducere topskatten. Men der er stor forskel på at sikre, at folk med almindelige indkomster ikke skal betale topskat, og så på at reducere selve topskatten, som vil føre til markante skattelettelser for dem, der tjener mest, siger Bjarne Corydon (S) til Børsen.
Dansk Folkeparti siger, at partiets støtte afhænger af, hvem der skal betale for ændringen.
Hos SF er skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen klart afvisende over for Løkkes tanker.
- Venstre mener, at topskattelettelser "skal holde på dygtige folk". Dermed siger regeringen, at det gør pædagogen, læreren, sosu'en og 3F'eren så ikke. Så kender vi Venstre igen.
- Jeg er utrolig skuffet over, at Socialdemokraterne og DF går med på den. De to partier taler evig og altid om velfærd, men vil være med til at skære i skatten, siger hun i en pressemeddelelse.
Liberal Alliance ser helst en lettelse på den sidst tjente krone, men kalder det positivt, at statsministeren er begyndt at tale om topskattelettelser.
Topskatten er i dag på 15 procent.