Annonce
Politik

Mercado vil lægge en dæmper på konfliktfyldte skilsmisser

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er bekymret over, at børnene kommer i klemme i konfliktfyldte skilsmisser. Hun mener, at det vil kunne hjælpe, hvis man ændrer det familieretlige system. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Børnene lider, når fraskilte forældre kæmper i et system, der indbyder til konflikt, mener minister.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er på vej med et forslag, der skal tage toppen af konflikterne mellem fraskilte forældre i Danmark.

Hun ønsker, det hun betegner som en "enstrenget" familieretlig myndighed, hvor højkonfliktfyldte sager i dag både foregår i Statsforvaltningen og fogedretten.

- I dag har vi desværre et system, der inviterer til konflikt og kamp mellem forældrene. Det skal vi have standset, siger Mercado.

- At man cykler rundt fra det ene til det andet er med til at holde en konflikt i gang. Det er tidsforlængende. Og i yderste konsekvens betyder det, at den ene forælder kan skubbe den anden ud af barnets liv.

- Vi kan simpelthen se, at børnene bliver de helt store tabere i de stærkt konfliktfyldte skilsmisser. De lider under det. De føler, at de bliver trukket ind i en voldsom magtkamp mellem mor og far.

Hvordan det konkrete forslag kommer til at se ud, kan ministeren ikke sige endnu.

Men hun regner med at kunne have et forslag til et nyt system klar om et par uger.

- Det er min intention at komme med et forslag, som i højere grad sikrer et enstrenget system, så man ikke skal bevæge sig mellem to systemer.

- Det er både tidsforlængende og opslidende for parterne, fordi det inviterer til flere kamparenaer forældrene imellem.

Hun understreger, at der vil være de samme klagemuligheder som hidtil.

Hendes forgænger, Karen Ellemann (V), arbejdede på et lignende forslag, før hun forlod ministeriet. Hun oplyste, at antallet af højkonfliktfyldte skilsmisser lå på mellem 10 og 20 procent. Og ifølge Mai Mercado er det ikke ændret.

Hvis forældre efter en skilsmisse ikke kan blive enige om, hvem der skal have forældremyndighed over barnet, eller hvor barnet skal bo, kan Statsforvaltningen hjælpe, for eksempel ved at mægle.

Men i sidste ende kan sagen ende i retten. Også hvis den ene forælder for eksempel nægter at udlevere barnet til det aftalte samvær, kan den anden forælder klage til fogedretten.

Af de sager, der kører ved Statsforvaltningen, karakteriseres 43 procent som højkonfliktsager, viser en undersøgelse fra SFI fra 2016.

  • Mai Mercado
    Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er bekymret over, at børnene kommer i klemme i konfliktfyldte skilsmisser. Hun mener, at det vil kunne hjælpe, hvis man ændrer det familieretlige system. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier