Regeringen kan ikke både fastholde forslaget til næste års finanslov og samtidig undgå en ny EU henstilling.
Det lyder noget selvmodsigende, når regeringen hverken vil justere forslaget til næste års finanslov og heller ikke vil lægges i spændetrøje af EU på grund af for stort underskud på statsbudgettet.
Det siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.
- Det virker selvmodsigende og det kan blive svært både at undgå EU-henstillingen og samtidig ikke stramme op på finansloven, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Udmeldingen kommer efter, at økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) tirsdag afviste, at det bliver nødvendigt at justere i regeringens forslag til næste års finanslov til trods for, at Nationalbanken mener, at man går for tæt på grænsen for underskud på statens finanser.
- Det er vores første prioritet, at Danmark ikke får en ny EU-henstilling, sagde økonomi- og indenrigsministeren.
Hvordan regeringen så vil rede trådende ud, vil tiden vise.
- Så er der kun forhandlingens vej tilbage for at undgå en EU-henstilling. Regeringen skal kunne overbevise EU om at der er særlige forhold, der gør sig gældende og at det er en engangs foreteelse, at underskuddet overstiger tre procent af BNP, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Nationalbanken nedjusterede tirsdag skønnet for den økonomiske vækst med næsten en halvering fra 1,5 til 0,8 procent i år. Alene forventningerne til den sløjere vækst gør, at underskuddet på statsbudgettet vil blive på 3,2 procent af BNP - 0,2 procentpoint mere end euroreglerne tillader.
I forvejen har regeringen trukket elastikken på finansloven ud til bristepunktet. I finanslovforslaget lander underskuddet på tre procent af BNP. Ifølge økonomiprofessoren vil regeringen kunne redde sig ud af det økonomiske problem ved de kommende finanslovforhandlinger.
- Det vil kunne lade sig gøre at stramme op, så underskuddet ikke overstiger grænsen, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Overskridelsen på de 0,2 procentpoint svarer til knap fire milliarder kroner.