Lovgivning på baggrund af enkeltsager, der får massiv mediedækning såsom Im Nielsens udvisning, er sjælden.
Hun skulle have været udvist, men endte med at få sin helt egen lov og blive i landet. Sagen om syvårige Im Nielsen blev en af de sager, som for alvor fyldte mediebilledet det seneste år.
Lovgivning på baggrund af enkeltsager som Im Nielsens er dog en absolut sjældenhed i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad.
Faktisk var Im-loven den eneste særlov i det seneste folketingsår, fremgår det af den netop udgivne årsrapport fra Folketinget for året 2013-2014. I alt blev der vedtaget 198 love.
Det flugter med konklusionen på et forskningsprojekt, som lektor ved Institut på Statskundskab ved Aarhus Universitet Mads Leth Felsager Jakobsen sammen med kollegaen professor Peter Bjerre Mortensen har foretaget, og som er blevet til bogen "Regelstaten".
For selvom der i de senere år har været talt om et begyndende "enkeltsagsdemokrati", er det sjældent, at de enkelte sager fører til lovgivning.
- Det sker bare ikke særlig ofte. Det kan godt være, at politikerne melder ud, at de har tænkt sig at lovgive, når de konfronteres med enkeltsager, men det er lidt af en myte, at der bliver lavet meget konkret lovgivning på baggrund af dem, siger Mads Leth Felsager Jakobsen til Kristeligt Dagblad.
- Lovgivningen har snarere udspring i den politiske dagsorden i bred forstand, tilføjer han.
Syvårige Im Nielsen stod til at blive udvist af Danmark, da hendes far døde af kræft, og myndighederne vurderede, at hun og hendes thailandske mor derfor havde større tilknytning til Thailand end Danmark.
Men efter massiv mediedækning og en kovending fra daværende justitsminister Morten Bødskov (S), der ellers først havde afvist at indføre en særlov, fik pigen fra Aabybro alligevel sin egen lov - og dermed lov til at blive i Danmark.