Partiet vil have minister til at nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til nyt optagelsessystem.
Hver fjerde unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, får torsdag at vide, at de ikke er blevet optaget.
Helt konkret får 23.342 håbefulde personer den nedslående besked, og det vidner ifølge SF om, at optagelsessystemet har slået fejl.
- Vi mener, at der er nogle grundlæggende fejl ved det system, man har nu. Først og fremmest de tårnhøje adgangskvotienter, hvor en lille elite af elever klumper sig sammen. Dernæst mener vi ikke, at karakterer nødvendigvis siger alt om et menneskes kompetencer, siger uddannelsesordfører Jacob Mark i en skriftlig kommentar til Ritzau.
SF vil derfor foreslå uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra både universiteter, elevorganisationer og erhvervsliv, der skal komme med forslag til et nyt optagelsessystem, hvor der er mere fokus på samtaler og motivation end på karakterer.
Det bakker flere eksperter op og peger på, at en af årsagerne til, at mange bliver afvist, er, at antallet af uddannelser, hvor man skal have mindst 10,0 i gennemsnit for at komme ind, er steget fra ti uddannelser i 2009 til 38 i år.
- Det er en skavank ved optagelsessystemet, at det presser kravene urealistisk højt i vejret på nogle uddannelser, siger Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, til Politiken
Han siger, at der intet bevis er for, at man bliver en bedre læge af at have over 10,0 i snit for at komme ind, end hvis man har otte eller ni.
Den tidligere regering nedsatte i 2013 et såkaldt kvalitetsudvalg, som i november 2014 fremlagde en række anbefalinger om at ændre optagelsessystemet.
Udvalget foreslog blandt andet, at uddannelser på kvote ét på sigt ikke bør have karakterkrav, som er højere end syv.
- Vi foreslår at supplere karaktererne med andre ting som optagelsessamtaler og lade være med at bruge karaktergennemsnittet for alle fag, men derimod udvælge de mest relevante fag for uddannelsen, siger medlem af Kvalitetsudvalget Nina Smith, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, til Politiken.