Annonce
Politik

Skattestigning og stramt budget vedtaget

Google kort

Byrådspolitikerne både i Guldborgsund og Lolland kommuner har vedtaget næste års budget med både skattestiging og stramt budget.

Det var ikke overraskende, at andenbehandlingen af budgetforslagene i Guldborgsund Kommune for årene 2016-2019 ville blive det mest langstrakte punkt på dagsordenen ved torsdagens byrådsmøde. Men at der skulle over 60 afstemninger til, før byrådsmedlemmerne havde taget stilling til alle ændringsforslag, var der nok ikke mange udenforstående, der havde ventet på forhånd.

Den alenlange række af afstemninger skyldes i høj grad, at det ikke er alle byrådets medlemmer, der er tilhængere af det forslag om at hæve skatten med 0,5 procentpoint, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti havde bragt til verden, og som siden blev tilrettet tilstrækkeligt til, at også Guldborgsundlisten og Konservative gik med.

Der skulle nemlig stemmes om hvert enkelt punkt i aftalen, og da både SF, Venstre og løsgængeren Niels Henriksen også hver især havde udarbejdet en lang række ændringsforslag, skulle der stemmes om næsten samtlige disse mange forslag.

Det hele endte dog med, at alle forligsgruppens forslag, herunder altså en skattestigning på 0,5 procentpoint blev vedtaget med stort flertal - også fra Enhedslisten.

I Lolland Kommunes byråd blev det også til et klart ja til stramt budget efter en lang debat.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) var mere tilfreds med årets budget i Lolland Kommune end medlemmerne af de Konservative, SF og Enhedslisten, men han fik efter knapt halvanden times debat det flertal, som han ønskede.

Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Lokallisten Lolland stemte for budgettet, mens de tre øvrige partier stemte imod.

- Det er en god aftale, fordi den understøtter, at det på mange måder går godt på Lolland. Der er ved at komme gang i erhvervslivet, ledigheden er faldende og befolkningstilbagegangen er bremset, slog borgmester fast i sin tale.

Udfordringer er der dog i kommunen, og de er skyld i et stramt budget, hvor sparekniven vil kunne mærkes i det kommende år.

- Det er prisen for at være landdistriktskommune i et Danmark i ubalance, og det er prisen for, at vi i byrådet kan være herre i eget hus, sagde Holger Schou Rasmussen.

Læs om de to kommuners kommende ”husholdningsbudget” i fredagens udgave af Folketidende, hvor det også blev afsløret, at Lollands borgmester måtte forlade mødet før tid.

Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed

  • Google kort
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof