Annonce
Politik

Tab af arbejdsevne fører til underklasse

Foto: Lærke Posselt. Polfoto

Ifølge Forsikring & Pension ved de færreste, hvor galt det kan gå økonomisk, hvis man mister arbejdsevnen.

Godt 148.000 af de i alt 210.000 danskere, der har mistet arbejdsevnen helt eller delvis, har ikke andet at leve for end den offentlige førtidspension, der beløber sig til cirka 170.000 kroner om året, skriver Politiken tirsdag.

Og selv om stadig flere kan supplere den offentlige førtidspension med et privat bidrag fra deres arbejdsmarkedspensioner, er de henvist til et liv i den økonomiske underklasse.

Selv med en ekstra forsikringsdækning via den private pensionsordning, udgør årsindkomsten kun i gennemsnit 230.000 kroner, viser en ny undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

- Den gode nyhed er jo, at stadig flere har en dækning via deres arbejdsmarkedspensioner. Men for de fleste er der stadig et godt stykke vej op til den indkomst, de havde i deres arbejdsliv, siger Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension, til Politiken.

Hun peger på, at man som ledig på en dagpengesats har mulighed for at ændre på sine indtægtsforhold, hvis man kan finde et arbejde.

Ifølge Forsikring & Pension ved de færreste, hvor galt det kan gå økonomisk, hvis man mister arbejdsevnen.

- Og der er heller ikke ret mange, der ved, om de rent faktisk har en ekstra dækning via deres arbejdsmarkedspension, siger Anne Seiersen til Politiken.

Hos foreningen PTU, der arbejder for at forbedre vilkårene for danskere med alvorlige skader efter ulykker eller sygdom, ser man gerne, at flere lønmodtagere blev omfattet af en forsikringsordning, der kunne supplere den offentlige førtidspension.

- Vi får mange henvendelser fra folk, der har været ude for en ulykke eller er blevet syge, og som er temmelig chokerede over, hvor lidt de har at leve for. Vi har at gøre med en gruppe mennesker, der ender i ufrivillig social isolation, fordi de er nødt til hele tiden at prioritere deres midler benhårdt, siger Janus Tarp, juridisk konsulent i PTU, til Politiken.

Arbejdsmarkedsekspert, professor Henning Jørgensen kalder en førtidspension for en enkeltbillet ud af arbejdslivet:

- Og så oplever mange lønmodtagere, at de skal kæmpe for overhovedet at få kommunerne til et bevilget en førtidspension, for kommunerne skal spare.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Politiken.

  • Foto: Lærke Posselt. Polfoto
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier