Tænketank: EU's milliardindsprøjtning er et godt første skridt

EU er klar til at samle 2350 milliarder kroner i en risikovillig fond, der skal gå til byggeprojekter, bredbåndsanlæg, forskningsprojekter, uddannelse og vedvarende energi over de næste tre år.

EU stiller med en garanti på 119 milliarder kroner, Den Europæiske Investeringsbank kommer med 37 milliarder kroner, mens private investorer som pensionskasser skal kommer med resten.

Men det er ikke nok blot at komme med en masse penge for at sparke gang i væksten i Europa. For selvom EU-Kommissionens investeringsplan er et afgørende første skridt, skal planen suppleres af en investeringspagt. Det mener centrum-venstre tænketanken Cevea.

- En sådan pagt vil sikre, at den økonomiske regeringsførelse og koordination i Europa ikke kun handler om at overvåge størrelsen af landenes underskud men også om at handle i fællesskab for at skabe vækst, siger tænketankens direktør Kristian Weise om planen, der præsenteres onsdag.

- Det vil sikre, at EU-landene ikke går i vejen for hinanden og via vedvarende nedskæringer trækker efterspørgsel og aktivitet ud af de europæiske økonomier, siger han.

Og hvis de europæiske lande koordinerer deres investeringer, er effekten på vækst og beskæftigelse dobbelt så stor, som hvis landene investerer hver for sig, påpeger Cevea.

Koordinerede investeringer på eksempelvis en procent af bruttonationalproduktet, BNP, i tre år kan således skabe op til 5-6 millioner nye job. Derfor er planen, ifølge Kristian Weise, et godt første skridt.

Samtidig er det en indrømmelse af, at EU har haft for ensidigt fokus på nedskæringer og besparelser, mener direktøren.

- Sparepolitikken har været utilstrækkelig og alt for kortsigtet. Europa er fanget i stagnation og står overfor faretruende deflation. Det skyldes at stater, borgere og virksomheder holder på pengene, siger han.

- En europæisk investeringsplan vil kunne genoprette efterspørgslen i Europa og samtidig forbedre konkurrenceevnen, siger Kristian Weise.