Annonce
Politik

Thorning: Vi afsætter 2,5 milliarder til de små børn

Foto: Jens Dresling. Polfoto

Der kommer ikke minimumnormeringer, men flere pædagoger, mindre støj og bedre sproghjælp i børnepakke.

3000 ekstra pædagoger og medhjælpere i 2020. Det vil være resultatet, hvis regeringens børnepolitik bliver fuldt indfaset.

Dermed får børn en bedre start på deres liv i daginstitutionerne.

Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved præsentation af regeringens børnepakke "En god start på livet for alle børn" sammen med De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, og børne- og socialminister Manu Sareen (R).

- Regeringen har afsat 750 millioner kroner hvert år til flere pædagoger. Vi vil nu afsatte 2,5 milliarder kroner ekstra over de næste fire år. Halvdelen af pengene går til flere kommuner og medhjælpere, siger statsministeren.

- For det andet vil vi styrke kvaliteten i dagplejen. Det tredje område, vi er optaget af, er støjen. Derfor afsætter vi penge til, at kommunerne kan afsætte flere penge, så der bliver mindre støj, siger Helle Thorning-Schmidt.

- For det fjerde skal der være en bedre sammenhæng mellem institutioner og skolen, siger statsministeren.

Hos regeringens støttepartier Enhedslisten og SF har man øjnene rettet mod højere normeringer. Især Enhedslisten kæmper for minimumnormeringer, som også støttes af pædagogernes fagforbund Bupl.

Helle Thorning-Schmidt mener dog, at der er behov for i højere grad at kigge på andre ting end minimumnormeringer.

- Der er ingen tvivl om, at normeringer er vigtige. Man behøver bare være et minut i en daginstitution for at vide det. Selvfølgelig betyder det noget.

- Men det gør de fysiske rammer også. Og de kompetencer, som de ansatte har. Også støj og åbningstider er vigtige. Det at have minimumnormeringer er ikke det eneste, der er vigtigt, siger Helle Thorning-Schmidt.

I regeringsgrundlaget fra 2011 nævnes minimumnormeringer ellers:

- Regeringen ønsker derfor, at kvaliteten af dagtilbuddene øges, eksempelvis ved at der

stilles krav om minimumnormeringer. Antallet af lukkedage bør begrænses. Regeringen vil drøfte veje hertil med kommunerne, hedder det i regeringsgrundlaget.

Men minimumkrav er ikke længere på bordet:

- Hvis man havde ubegrænsede midler, så kunne det godt være, at man ville have minimumnormeringer og flere kvadratmeter per barn, men det har vi ikke, siger Helle Thorning-Schmidt.

Kommunerne har under S-R-SF-regeringen - og siden S-R-regeringen skåret 3092 pædagoger væk, men samtidig er børnetallet faldet, så der nu er 11.000 færre indskrevne børn.

Ifølge Manu Sareen er antallet af børn per pædagog dermed ikke steget under SR-regeringen, men tværtimod faldet, når det gælder børn i børnehaver, mens antallet af børn per pædagog er uændret i vuggestuer.

Regeringen afsætter i perioden 2016-2019 i alt 2,5 milliarder kroner til et samlet løft af dagtilbudsområdet.

Hovedelementerne i børnepakken er som følger:

* Midler til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne:

Mere og bedre kvalificeret pædagogisk personale skal styrke den pædagogiske praksis og dermed understøtte alle børns trivsel, læring og udvikling.

* Styrket kvalitet for de 0-2-årige:

Styrket faglig sparring i dagplejen. Flere indholdsmæssige krav og styrket tilsyn med private pasningsordninger.

* Bedre trivsel for alle børn:

Pulje til bedre fysiske rammer i dagtilbud, som begrænser støj. Styrket arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær i dagtilbud.

Ret til repræsentation af forældre fra alle enheder i fælles forældrebestyrelser. Tydeliggørelse af forældrebestyrelsens ret til at blive inddraget i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

* Bedre læring og sammenhæng til skolen:

Sprogvurdering af 3-årige børn i dagtilbud. Udvidelse af målgruppen for obligatorisk 30 timers dagtilbud.

Styrket sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole.

Præcisering af skolens forpligtelse til at skabe sammenhængende overgange.

Styrket indhold i SFO'er, fritidshjem og USFO'er i forhold til overgang til skole.

Forskningsindsats i dagtilbuds betydning for uddannelse og social mobilitet.

* Videnstrategi:

Initiativet skal bidrage til at styrke rammerne for, at den pædagogiske praksis kan baseres på aktuelt bedste viden og sætte en strategisk retning for vidensproduktion- og formidlingen på området.

Særligt skal strategien bidrage til, at arbejdet i det enkelte dagtilbud i højere grad bliver baseret på viden.

* Revision af pædagogiske læreplaner:

Revisionen skal sikre, at læreplanerne understøtter arbejdet med børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt.

Læreplanerne skal i højere grad bidrage til at skabe sammenhæng til skolen. Derfor skal der fokus på, om temaerne er de rigtige, og på at ressourcerne i tilknytning til arbejdet anvendes mest hensigtsmæssigt.

Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

  • Foto: Jens Dresling. Polfoto
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof