Annonce
Politik

Thulesen vil have et loft over antal familiesammenføringer

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl under spørgetimen med Lars Løkke Rasmussen i Folketingssalen på Christiansborg den 16. januar 2018. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan

Danmark bør forfølge tyske tanker om et årligt loft over antallet af familiesammenføringer, mener Thulesen.

Et loft på maksimalt 830 familiesammenførte til Danmark om året.

Det kunne blive resultatet, hvis VLAK-regeringen går med på et forslag fra Dansk Folkeparti om et årligt loft.

Regeringens støtteparti følger nøje med i regeringsforhandlingerne i Tyskland, hvor netop det spørgsmål er kommet på bordet.

- Tyskland diskuterer med sig selv, om man skal lægge et loft over, hvor mange familiesammenføringer de vil acceptere om året. De taler om 12.000 om året.

- Hurtigt omregnet til danske forhold er det under 1000 om året - 830 for at være mere præcis. Hvis Tyskland finder en vej til at lave en begrænsning på familiesammenføringer, bør Danmark gøre det samme, siger Thulesen Dahl.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, men afviser ikke forslaget:

- Mit holdningsmæssige udgangspunkt er, at hvis man kommer til Danmark og opnår en midlertidig beskyttelse, skal den være midlertidig.

- Og når de forhold, man i sin tid har fået asyl på, ikke længere er til stede, skal man finde tilbage, siger Løkke.

Han mener dog, at der er lang vej, før tyske jurister måske finder en løsning på spørgsmålet, som ikke overtræder de internationale konventioner:

- Jeg har smugkigget i et meget foreløbigt grundlag for de tyske regeringsforhandlinger. Jeg følger meget tæt med i det.

- For hvis der er en juridisk vej frem, skal det selvfølgelig tages med i vores overvejelser, siger Lars Løkke Rasmussen.

DF har bragt spørgsmålet på bane, fordi partiet er bekymret for, at mange, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, snart vil kunne søge om familiesammenføring.

Især i 2015 kom mange til Danmark og fik siden asyl efter den særlige paragraf 7, stykke 3, som giver ret til midlertidigt ophold.

Beskyttede efter denne paragraf skal vente tre år på at få deres familie til Danmark. Den frist er ved at udløbe nu, påpeger DF. Thulesen, der mener, at syrerne i stedet bør vende hjem og møde deres familie i Syrien.

Lars Løkke Rasmussen afviser dog, at Danmark står over for at skulle tage imod en stor gruppe familiesammenførte:

- Hvis man ser på gruppen af midlertidigt beskyttede, er der mange kvinder og børn og mange familiesammenførte imellem. Så billedet af, at det eksploderer mellem hænderne på os senere i år, kan jeg ikke genkende, siger Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er åben for forslaget:

- Idéen om, at vi begynder at arbejde med et antal, synes jeg godt om. Vi skal i højere grad selv kunne bestemme, hvem der kommer til Danmark.

- Med fremkomsten af parallelsamfund er problemerne så store, at de er begyndt at vokse os over hovedet. Så det er fornuftigt at se på, siger Mette Frederiksen.

  • Spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen
    Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl under spørgetimen med Lars Løkke Rasmussen i Folketingssalen på Christiansborg den 16. januar 2018. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo