Annonce
Politik

Valgeksperter: Sympatistemmer sikrede Allerslev genvalg

Anna Mee Allerslev valgte at sige farvel til politik efter en række møgsager. Foto: /ritzau/Philip Davali/arkiv

Forhenværende beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev fik genvalg i København.

Det er sympatistemmer, som er skyld i, at Anna Mee Allerslev fik 1123 personlige stemmer ved kommunalvalget og blev valgt ind for De Radikale i borgerrepræsentationen i København.

Det vurderer Rune Stubager, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Allerslev havde i sidste måned ellers sagt farvel og tak til politik efter beskyldninger om vennetjenester og kritik af, at hun fik stillet et lokale gratis til rådighed på Københavns Rådhus i forbindelse med sit bryllup.

Både Stubager og Buch vurderer, at 1123 personlige stemmer er mange, i forhold til at Allerslevs exit har fyldt meget i medierne. Ved 2013-valget fik Allerslev 8512 personlige stemmer.

- De vælgere, som har stemt på hende, er dem, som mener, at hun er blevet udsat for en uretfærdig behandling, siger Stubager, mens Buch tilføjer:

- Vi har ikke studier af dette valg endnu, men en oplagt forklaring er, at det er en sympatierklæring. At det er blevet opfattet som en hetz mod hende.

Allerslev blev valgt som nummer fem af de fem radikale, der får en plads i Borgerrepræsentationen. Spidskandidat Mia Nyegaard (R) fik flest personlige stemmer blandt de radikale kandidater - nemlig 3844.

Det var 25. oktober, at Allerslev bekendtgjorde, at hun takkede af i politik. På det tidspunkt var hun beskæftigelses- og integrationsborgmester samt spidskandidat for De Radikale.

- Set i lyset af den eksponering, som sagen har fået, er 1123 stemmer ganske mange, lyder det fra Stubager.

Nummer seks på den radikale liste er Christopher Røhl Andersen, der fik 1009 personlige stemmer. Han skal dermed overtage Allerslevs mandat, når hun efter planen træder ud af borgerrepræsentationen.

Selv om en stemme på Allerslev måske kan synes spildt, så er det ikke tilfældet, vurderer Buch.

- Det gode ved valgsystemet er, at De Radikale ikke mister mandater, uanset om det er en stemme på hende eller ej. Så på den måde er det en gratis sympatistemme på Allerslev, siger Buch.

Allerslev kan ikke bare uden videre trække sig fra borgerrepræsentationen. Men der er flere smutveje væk fra posten som kommunalpolitiker.

Blandt andet hvis det ikke kan kombineres med private job, familielivet eller af helbredsmæssige årsager. Man kan også opgive sit mandat ved at flytte fra kommunen.

  • Anna Mee Allerslev holder pressemøde
    Anna Mee Allerslev valgte at sige farvel til politik efter en række møgsager. Foto: /ritzau/Philip Davali/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier