Annonce
Sport

Bjørns danske jubilæumsfest står i skyggen af Ryder Cup

Thomas Bjørn (i midten) spiller sin turnering nummer 500 på den europæiske tour. Foto: /ritzau/AP/Peter Morrison/arkiv

Thomas Bjørn runder 500 European Tour-turneringer, men hans fokus er på jobbet som Ryder Cup-kaptajn.

Der er lagt op til fest, når golfspilleren Thomas Bjørn fejrer jubilæum med karrierens 500. European Tour-turnering ved Made in Denmark i Himmerland i de kommende dage.

Men inde i hovedet på Danmarks største golfnavn spiller hans egne bedrifter i øjeblikket en sekundær rolle. Bjørn er kommet til banen i Gatten uden målsætning om, hvad han skal have ud af turneringen.

- Jeg kommer ind med den tanke, at jeg skal ud og spille noget golf, og så ser vi, hvordan det går. Prioriteterne er nogle andre i øjeblikket, siger Thomas Bjørn på et pressemøde.

Siden den nu 46-årige silkeborgenser i december sidste år blev udnævnt til kaptajn for det europæiske Ryder Cup-hold, har hans egen karriere været fuldstændig underkastet det prestigefulde hverv.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er på vej til at stoppe med at spille. Men jeg har lovet mig selv, at jobbet som kaptajn for Ryder Cup-holdet er prioritet nummer et.

- Lige nu handler mit liv om, at vi skal have 14,5 point i september næste år, fastslår Bjørn med henvisning til Ryder Cup, der spilles 28.-30. september 2018.

Når man har fået tildelt en hovedrolle i en af sportens største begivenheder på verdensplan, kommer selv årets golfhøjdepunkt i hjemlandet til at blegne en smule.

- Jeg er glad for at være her. Det er en fantastisk uge, men hvordan golfen bliver, ved jeg ikke.

- Jeg kommer ikke ind på samme måde, som jeg normalt kommer ind til golfturneringer med hovedet nede og meget koncentreret om min golf. Jeg har en lidt anderledes attitude, og golfen bliver, hvad den bliver.

- Men når jeg står på første tee torsdag, så prøver jeg da at gøre det bedste, jeg kan.

- Jeg havde en periode i sommer, hvor jeg begyndte at spille ordentligt, og så kom ilden også tilbage. Får man gang i det, ved man aldrig, hvad der sker, siger Thomas Bjørn.

For kollegaen Søren Kjeldsen er ambitionerne større. Han har haft en svær sæson på den amerikanske PGA Tour, men fik en fornuftig generalprøve med en 16.-plads i Wyndham Championship i sidste uge.

Det var en tiltrængt opmuntring efter en skuffende præstation i majorturneringen PGA Championship.

- Jeg er altid meget påpasselig med en målsætning til en enkelt uge. Men jeg er glad for, at jeg spillede godt i Wyndham.

- Hvis jeg var kommet direkte fra USPGA, ville jeg nok have haft en smule ondt i maven. Nu føler jeg, at jeg er i god form, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger Kjeldsen.

For to år siden blev han selv hyldet for 500 European Tour-turneringer ved Made in Denmark, så han har en fornemmelse af, hvad der venter Bjørn.

- Man må sige til Thomas' forsvar, at han har prøvet lidt af hvert, så mon ikke han kan spille igennem det.

- Jeg er spændt på, hvad Astrup (promotor Flemming Astrup, red.) har i ærmet. Men det er fantastisk for både Thomas og hele golf-Danmark, at han kan fejre det her.

- Han har været en inspiration for os alle, og hvis han ikke havde båret flaget i midten af 1990'erne, er det ikke sikkert, at så mange af os havde været, hvor vi er i dag, siger Kjeldsen.

Made in Denmark bliver spillet på Himmerland Golf & Spa Resort i Gatten og begynder torsdag.

  • Britsh Open Golf Denmark
    Thomas Bjørn (i midten) spiller sin turnering nummer 500 på den europæiske tour. Foto: /ritzau/AP/Peter Morrison/arkiv
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo