Annonce
Sport

Hjemsendelser har ramt VM-holdet: Det er barskt og trist

Kristina Kristiansen har forladt den danske VM-trup. Sammen med Rikke Iversen, der har trænet med VM-holdet i Tyskland, er hun rejst hjem. Foto: /ritzau/Poulsen Lars

Det har taget hårdt på Trine Østergaard og Lotte Grigel, at to af holdkammeraterne er sendt hjem til Danmark.

Hjemsendelsen af Kristina Kristiansen og Rikke Iversen har rystet de danske håndboldkvinder forud for søndagens ottendedelsfinale mod Tysklands værter.

For at gøre plads til stregspilleren Stine Bodholt i VM-truppen besluttede landstræner Klavs Bruun Jørgensen efter fredagens nederlag til Rusland at sende de to spillere hjem til Danmark.

Stemningen var derfor på nulpunktet, da de danske landsholdsspillere fik overbragt nyheden i de tidlige nattetimer.

- Vi har en kort samling efter hver kamp, hvor vi taler om tingene. Sådan var det også efter kampen mod Rusland.

- Men vi fik også den lidt barske nyhed med de to, der er sendt hjem, siger højrefløjen Trine Østergaard.

- Stemningen var ikke sindssyg god. Det er trist, at nogen skal hjem. De var en stor del af truppen.

- Desværre er det sådan, at det er. Vi er alle sammen godt klar over, at Klavs skal tage sådan en beslutning en gang imellem. Men det er ikke sjovt at være i, siger hun.

Playmaker Lotte Grigel blev også ramt, da hun hørte at to spillere skulle forlade holdet.

- Det er en helt vildt hård situation. Vi holder så meget af hinanden, når vi er afsted. Vi vil hinanden det bedste.

- Vi er et hold, og man ville ønske, at vi kunne være flere. Også alle dem, der har været med op til VM, er en del af holdet, selv om de ikke er her i Tyskland lige nu.

- Selv om det er hårdt, så skal vi bruge det til at rykke endnu tættere sammen, siger Grigel med henblik på søndagens ottendedelsfinale mod tyskerne.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen udtog før VM stregspilleren Rikke Iversen i stedet for Stine Bodholt, der på det tidspunkt ikke var aktuel på grund af knæproblemer.

Bodholt nåede dog at komme sig så meget, at hun rejste med til Tyskland, hvor hun har trænet sammen med holdet uden at være indskrevet i den officielle VM-trup, der blot må tætte 16 spillere.

Med Bodholt kampklar og to stregspillere i VM-truppen blev Rikke Iversen overflødig. Og playmaker Kristina Kristiansen måtte pilles ud af VM-truppen for at gøre plads til Bodholt.

- Det er aldrig særlig sjovt at tage drømmene fra spillere, siger Klavs Bruun Jørgensen.

- Det bliver aldrig en del af jobbet, som jeg kommer til at holde af. Så det var ikke en særlig sjov aften.

- Men jeg synes, at truppen har opført sig professionelt og rationelt, fordi folk godt kan se, at det måske var det rigtige at gøre, når vi kunne få Stine Bodholt ind i truppen.

- Hun har en masse rutine og har prøvet slutrunder før.

- Vi kan se, at vi slider hårdt på vores spillere inde i midten af forsvaret. Det er hårdt at dække derinde. Så det var det eneste rigtige at gøre, siger landstræneren.

Stine Bodholt er på en og samme tid glad og trist over udskiftningen i den danske VM-trup.

- Det påvirker mig helt vildt. Jeg vil også gerne selv ind og spille og være en del af holdet. Men det er virkelig svært.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg er også et menneske, der har følelser, siger hun.

Danmark møder Tysklands værter søndag klokken 20.30 i Magdeburg.

  • Kvindehåndbold landsholdet træner under VM
    Kristina Kristiansen har forladt den danske VM-trup. Sammen med Rikke Iversen, der har trænet med VM-holdet i Tyskland, er hun rejst hjem. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier