Annonce
Sport

Kulturændring skal give dansk kajaksucces

René Holten Poulsen blev nummer seks ved OL i enerkajak. I fremtiden skal han hjælpe de unge talenter med at få succes i firerkajak. Foto: Polfoto/Gregers Tycho

Sportschef håber at få en firerkajak med ved OL i 2020. Han kommer fra roning, hvor Guldfireren har vundet mange medaljer. Erfaringerne skal gavne kajakroerne.

Enerkajakken (K1) har i mange år været kongedisciplinen i dansk kajak med René Holten Poulsen som det store trækplaster.

Ved sommerens OL i Rio endte det med en skuffende sjetteplads i 1000 meter enerkajak for Danmarks største medaljekandidat.

Hos kvinderne lykkedes det til gengæld for Emma Aastrand Jørgensen at hente OL-sølv i 500 meter enerkajak. Det var den blot anden danske kajakmedalje i OL-sammenhæng i over 50 år.

I fremtiden skal der satses anderledes.

Frem mod OL i Tokyo i 2020 vil sportschefen i Dansk Kano og Kajak Forbund, Bo Vestergaard, ændre kulturen hos kajakherrerne.

Den tidligere landstræner for de danske roere vil skabe den samme kultur, man kender fra roning, hvor Guldfireren har hentet medaljer på stribe.

Der skal derfor skabes motivation hos de unge kajaktalenter for at få succes i firer- og toerkajak (K4 og K2).

- Jeg er jo ked af at kalde K1 for kongedisciplinen. Min egen baggrund er fra roning, hvor jeg har roet ottere og firere. Jeg vil gerne have, at K4 blev kongedisciplinen i kajak.

- Jeg prøver at gøre lidt op med det ved at sige, at det er lige så vigtigt for mig, at vi har en K4, der ror hurtigt, som at vi har en K1, der ror hurtigt. Og det går den rigtige vej, siger Bo Vestergaard.

Hos kvinderne er der allerede skabt lidt af den kultur, og ved OL i Rio var Danmark repræsenteret i både K2 og K4. Det halter mere hos herrerne.

- Det virker som om, vi de seneste fem-otte år har rekrutteret de piger, der kunne ro stærkt og har haft lysten.

- Det har hængt lidt med drengene, der hellere ville spille fodbold eller noget andet. Men det ser ud som om, at vi har det samme i gang nu med drengene, siger Bo Vestergaard.

De danske talenter på herresiden har vist god form på det seneste, og det er nogle af dem, der skal satses på frem.

- Vi vil bruge de næste to år på at udvikle en K4 og K2 og se, hvad der har størst potentiale til OL.

- I 2019 er vores mål at kvalificere flere både til OL - inklusiv en K4, siger sportschefen.

Der er fuldtidsansat en talentchef, som besøger eliteklubberne og kraftcentrene for at promovere K2 og K4 samt sørge for, at talenterne ikke smutter.

- Om et, to eller tre år er der nogle af de talenter, vi har i kulissen, der virkelig kan gøre sig gældende på seniorniveau. Vi skal forsøge at fastholde de unge i klubberne.

- Når gymnasiet starter, og der er fest og farver, så er der mange, der tænker anderledes og hellere vil bruge tiden til noget andet, selv om de har talentet, siger Bo Vestergaard.

  • OL 2016: Kajakfinale
    René Holten Poulsen blev nummer seks ved OL i enerkajak. I fremtiden skal han hjælpe de unge talenter med at få succes i firerkajak. Foto: Polfoto/Gregers Tycho
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo