Annonce
Sport

West Bromwich forlænger Manchester Uniteds udebanekvaler

Manchester United har stadig ikke vundet på udebane i denne sæson efter uafgjort mod West Bromwich Albion.

Efter to sejre i træk kom storklubben Manchester United ned på jorden mandag aften. På udebane måtte holdet nøjes med 2-2 mod West Bromwich Albion.

Kampen var en ny understregning af holdets problemer på udebane. I fire udekampe i denne sæson er det endnu ikke blevet til sejr, og faktisk er det mere end et halvt år siden, at klubben senest sejrede på fremmed græs.

Holdet var endda få minutter fra at tabe, men fik afværget den værste skuffelse.

United havde som forventet mest spil kampen igennem, men holdet skabte ikke nok. Hjemmeholdet skabte heller ikke meget, men WBA-holdet var til gengæld ekstremt effektivt.

Hjemmeholdet begyndte kampen med størst energi, og den blev for alvor udløst efter et perfekt udført kontraangreb i det ottende minut.

Stéphane Sessegnon modtog bolden lige uden for straffesparksfeltet og hamrede den op i målhjørnet til 1-0.

I den resterende del af første halvleg dominerede Manchester United, men angrebsspillet manglede snert, og holdet skabte stort set ikke åbne målchancer.

Savnet af den karantæneramte Wayne Rooney var markant, og på hans position imponerede spanieren Juan Mata ingenlunde.

Den colombianske angriber Radamel Falcao var placeret på bænken som følge af jetlag efter sin hjemrejse efter en landskamp, så det offensive var lagt i fødderne på Angel Di Maria og Robin van Persie.

Di Maria gjorde mest væsen af sig, men manglede den sidste finesse, og hjemmeholdet havde generelt for let ved at afvise United i første halvleg.

Det ændrede sig straks efter pausen. Den ellers så udskældte belgier Marouane Fellaini var netop blevet skiftet ind, da han med et fremragende mål fra kanten af straffesparksfeltet gjorde det til 1-1.

Scoringen gav United ny optimisme i angrebsspillet, og det trak op til endnu en scoring fra udeholdet i en periode, hvor West Bromwich alene koncentrerede sig om at forsvare.

Men ud af det blå satte hjemmeholdet efter 20 minutter et perfekt kontraangreb op, som Saido Berahino afsluttede til 2-1.

I resten af kampen pressede United for udligning, og indskiftningen af Falcao havde positiv indvirkning.

Han havde en fod med i spillet, da Robin van Persie var tæt på med et stolpeskud, og fire minutter før tid blev holdet i det mindste reddet fra et nederlag.

Fra 20 meter sparkede Daley Blind behersket bolden ind ved stolpen.

Mere blev det ikke til trods et massivt pres, og United ligger stadig nummer seks med 10 point op til topholdet Chelsea.

Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet