Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Anthony Weiner trådte tilbage fra sin post som medlem af Repræsentanternes Hus i 2011, efter at han lagde et nøgenfoto af sig selv ud på det sociale medie Twitter.
Anthony Weiner trådte tilbage fra sin post som medlem af Repræsentanternes Hus i 2011, efter at han lagde et nøgenfoto af sig selv ud på det sociale medie Twitter.
Foto: /ritzau/AP/John Minchillo

Udland

Amerikansk ekspolitiker tilstår sexbeskeder til 15-årig

Sagen om Anthony Weiners ulovlige beskeder til en ung pige spillede en stor rolle i USA's præsidentvalg.




19. maj 2017 kl. 17:02

Annonce

Det tidligere kongresmedlem Anthony Weiner, hvis karriere smuldrede mellem hænderne på ham, efter at han blev involveret i en række sexskandaler, har erklæret sig skyldig i en sag om ulovlige tekstbeskeder til en 15-årig pige.

Weiner græd i retten i New York, rapporterer det amerikanske nyhedsbureau AP på Twitter.

Den 52-årige ekspolitiker er desuden gået med til ikke at anke en fængselsdom på under 27 måneder som en del af sin tilståelsesaftale med anklagemyndigheden.

Den fungerende anklager på Manhattan Joon H. Kim udtaler i en pressemeddelelse:

- I dag har tidligere kongresmedlem Anthony Weiner tilstået og erklæret sig skyldig i at sende seksuelt eksplicitte billeder og instrukser til en 15-årig pige, han kendte, om at deltage i seksuel adfærd.

- Weiners handlinger var ikke kun forkastelig, men også en føderal forbrydelse, som han nu er kendt skyldig i og vil blive dømt for, tilføjer han.

Sagen kom frem i offentligheden, da den britiske tabloidavis Daily Mail kunne bringe et interview med den teenagepige, som Weiner havde skrevet til.

Weiner var inden da trådt tilbage fra sin post som medlem af Repræsentanternes Hus i 2011, efter at han lagde et nøgenfoto af sig selv ud på det sociale medie Twitter.

To år senere forsøgte han sig igen med en politisk karriere - denne gang som kandidat til borgmesterposten i New York.

Men her satte eksplicitte beskeder en stopper for forsøget.

Sagen om Weiners korrespondance med den unge pige opnåede international omtale, fordi den kom til at spille en rolle i det amerikanske valg.

I forbindelse med efterforskningen af sagen blev en bærbar computer, der tilhørte konen Huma Abedin, beslaglagt.

Abedin var Hillary Clintons nære rådgiver, og fundet af nogle e-mails på computeren førte til, at en FBI-sag om Clintons brug af en privat e-mailkonto under arbejdet som udenrigsminister blev genåbnet midt under valget.

Det oplyste den fyrede FBI-direktør James Comey i oktober sidste år kun en måned før valgdagen.

Hillary Clinton har siden peget på FBI-chefens beslutning som årsagen til sit nederlag i november.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Dansk Folkeparti tabte før valget. 16. december 2017 kl. 19.53

AF: PER HØYEM

Ø-Hjælp og… 15. december 2017 kl. 21.20

AF: JOHNNY FILBERT

Dagens buket 06. december 2017 kl. 19.45

AF: MICHAEL WEYAND

Alle har noget at byde på! 30. november 2017 kl. 14.35

AF: LEIF A JENSEN

Her er ingen tårer. Kun… 25. november 2017 kl. 16.56

AF: ULLA MUNKSGAARD

Tillykke Guldborgsund 22. november 2017 kl. 14.24

Annonce