Annonce
Udland

Amnesty beskylder Islamisk Stat for etnisk udrensning

Med massedrab og massebortførelser terroriserer den islamistiske gruppe hele Nordirak, siger Amnesty.

Oprørsbevægelsen Islamisk Stat (IS) har udført massedrab og systematisk etnisk rensning i det nordlige Irak. Det siger Amnesty International i en rapport tirsdag.

Menneskerettighedsgruppen baserer sine anklager på "hårrejsende udsagn" fra personer, der er undsluppet massakrer udført af den islamistiske bevægelse.

- De massakrer og bortførelser, der gennemføres af IS, giver rystende nye beviser på, at en bølge af etnisk udrensning mod mindretal skyller hen over hele det nordlige Irak, siger Amnestys Donatella Rovera, der befinder sig i Nordirak.

Den sunnimuslimske gruppe står bag halshugninger, korsfæstelser og offentlige steninger i de områder i Syrien og Irak, som den har erobret og udnævnt til et islamisk "kalifat".

I juni indledte IS en offensiv i Irak og sikrede sig delvis kontrol over fem provinser og jagtede personer fra minoritetsgrupper, herunder yazidier, shiamuslimske turkmenere og kristne.

- IS udfører afskyelige forbrydelser og har omdannet landdistrikter i Sinjar til blodfyldte slagmarker i den brutale kampagne for at udslette alle spor af ikke-arabere og ikke-sunnier, skriver Amnesty i rapporten "Etnisk udrensning af historisk omfang: Islamisk Stats systematiske jagt på mindretal i det nordlige Irak".

To af de værste massakrer fandt ifølge Amnesty sted i august mod yazidier i landsbyerne Qiniyeh og Kochoden, hvor antallet af dræbte "løber op i flere hundrede".

Overlevende beretter, at mænd og drenge blev kørt bort og massakreret eller henrettet enkeltvis af jihadisterne.

En person ved navn Salem fortalte Amnesty, at han havde skjult sig i 12 dage i nærheden af et sted, hvor andre landsbybeboere blev massakreret, før han kunne flygte. Mange hårdt sårede kunne ikke selv slippe væk og blev efterladt til "en forfærdelig død".

IS har også bortført hundredvis - måske tusindvis - af kvinder og børn, skriver Amnesty.

- Med massedrabene og bortførelserne er det lykkedes IS at terrorisere hele befolkningen i det nordlige Irak. Tusindvis er derfor flygtet af frygt for deres liv.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier