Dommen over Hissène Habré bryder med princippet om, at afrikanske ledere har straffrihed, siger professor.
Det har symbolsk betydning ikke alene for Tchad, men for hele Afrika, at Tchads tidligere præsident Hissène Habré mandag er blevet dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under sit styre i 1980'erne.
Det fortæller professor emeritus fra Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Holger Bernt Hansen efter mandagens domsafsigelse. Her blev Habré dømt til livsvarigt fængsel for at have stået bag tortur og seksuelt slaveri.
- Det er første gang, at man ser en tidligere statsleder blive dømt, og derfor bryder dommen med det princip, man ofte forbinder med Afrika - nemlig at de her statsledere har straffrihed, siger han.
Holger Bernt Hansen ser også dommen over den i dag 73-årige Habré som et advarselssignal til nuværende statsledere i Afrika om, at de kan blive stillet til ansvar for deres handlinger.
- I den forstand giver dommen også ofre andre steder i Afrika bekræftelse på, at det nytter noget at rejse en sag, siger han.
Habré styrede Tchad fra 1982 til 1990 og knuste i sin regeringstid ethvert tilløb til opposition.
Menneskerettighedsgrupper anslår, at omkring 40.000 mennesker måtte bøde med livet under hans styre, mens titusinder blev kastet i fængsel og torteret.
- Ofrene har i mange år forsøgt at få deres bøddel dømt, så det er klart, at det er meget stort, at det endelig sker, siger Holger Bernt Hansen.
Hos Amnesty International mener man, at dommen markerer international retfærdighed. Det siger organisationens Vestafrika-forsker Gaetan Mootoo.
- Dommen viser, at når der er politisk vilje til samarbejde mellem stater, så er det muligt effektivt at sætte en stopper for straffrihed i selv de mest indgroede situationer, udtaler han i en pressemeddelelse.
Hissène Habré har siden sin afsættelse i 1990 levet i eksil i nabolandet Senegal. Det var her, han blev pågrebet i 2013 og stillet for en krigsforbryderdomstol oprettet af Den Afrikanske Union (AU).