Eksperterne holder vågent øje med start- og landing, hvor de største farer lurer for astronauterne.
Onsdag morgen klokken 06.37 skal danskere med interesse i Andreas Mogensens rejse ud i atmosfæren være vågne.
Det er her, opsendelsen af den danske astronaut sker, og det er det mest nervepirrende øjeblik, hvis man spørger eksperterne:
- Det hele handler om de næsten ni minutter, der går, fra raketten starter, til rumkapslen er i kredsløb, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle.
Ifølge ham skal man holde øje med, om de forskellige rakettrin brænder ud og bliver koblet af på de rigtige tidspunkter, da det er afgørende for, om Andreas og hans to rejsefæller kommer i den rigtige bane, på deres vej op mod rumstationen.
- Der kan gå mange ting galt. Det er grundlæggende set en kontrolleret eksplosion, og det skal den helst forblive med at være.
- Selv en lille teknisk fejl i systemet kan i værste fald skabe en eksplosion, så raketten bliver helt eller delvist ødelagt, siger Michael Linden-Vørnle.
Ifølge ham er der redningssystemer, som sikrer, at de rumrejsende kan blive hevet væk fra raketten og ikke dør. Ikke desto mindre har der været 18 dødsfald blandt astronauter igennem tiden - 15 af dem skete under start eller landing.
Når Andreas Mogensen efter ti dage vender tilbage til Jorden med Sojus 44, er der da også store risici forbundet ved, at rumskibet trænger igennem atmosfæren i sit fald mod Jorden.
- Så kan astronauterne blive udsat for meget store g-påvirkninger og accelerationer, hvilket er ekstra hårdt, fordi de kommer fra vægtløshed i rummet og nu kommer ned og får nogle tæsk, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Astronauters kroppe oplever også den største belastning, når de går fra vægtløs tilstand til igen at være i kontakt med Jorden, oplyser Lonnie Grove Petersen, der er læge og forsker i tyngdestress-relateret fysiologi ved Københavns Universitet.
- Når man er i vægtløshed, er der ikke nogen grund til at kroppen bruger energi på at opretholde en muskelmasse. Derfor tilpasser kroppen sig ved at reducere mængden af muskler, når astronauterne er i rummet, siger Lonnie Grove Petersen.
Samtidig har astronauter øget blodvolumen, når de er vægtløse, hvilket kan gøre dem dårlige, når de lander på Jorden igen:
- Tilpasninger er passende, så længe man er i rummet, men problemet opstår, når man kommer tilbage til Jorden, siger Lonnie Grove Petersen.
Man skal dog ikke bekymre sig for meget om Andreas Mogensens fysik, da han kun er opsendt i kort tid, forklarer Lonnie Grove Petersen.