Annonce
Udland

Forsker forudser fastlåst situation efter MH17-rapport

Nedskydningen af passagerflyet MH17 har spillet en væsentlig rolle i en beslutning fra EU og USA om at indføre sanktioner mod Rusland som følge af landets konflikt med Ukraine. Foto: AP/Peter Dejong

Rapport, der peger på Rusland som skyldig i nedskydning af passagerfly, får næppe konsekvenser, mener ekspert.

Det internationale samfund står magtesløst tilbage, når Rusland nægter at anerkende, at det var et russisk missil, som var skyld i 298 menneskers død, da et malaysisk passagerfly styrtede ned i Ukraine.

Sådan siger forsker emeritus ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Karsten Jakob Møller. Internationale efterforskere har fastslået, at passagerflyet i juli 2014 blev nedskudt af et BUK-missil transporteret fra Rusland til det østlige Ukraine.

- Russerne vil med sikkerhed ikke godkende og anerkende de efterforskningsresultater, der er blevet offentliggjort, siger Karsten Jakob Møller. Han er pensioneret generalmajor ved Forsvaret og tidligere forsvarsattaché i den russiske hovedstad, Moskva.

- Jeg tror ikke, at efterforskernes rapport får yderligere konsekvenser. Situationen er noget fastlåst, som jeg ser det, siger han.

Nedskydningen af MH17 har spillet en væsentlig rolle i en beslutning fra EU og USA om at indføre sanktioner mod Rusland som følge af landets konflikt med Ukraine. Men Karsten Jakob Møller kan ikke forestille sig, at rapporten fører til yderligere sanktioner.

- Min vurdering er, at der i EU er stærke kræfter, som er modstandere af yderligere sanktioner, og som i virkeligheden ønsker at slække på sanktionsregimet, siger han.

- Det er økonomiske betragtninger, der ligger bag. De spiller ikke så godt sammen med at straffe Rusland.

Efterforskerne siger, at de har identificeret 100 personer, som er mistænkt for at have deltaget i nedskydningen af passagerflyet. Det er dog uklart, hvem der afgav ordren.

Det BUK-missilsystem, som blev anvendt, var blevet flyttet til Ukraine fra Rusland og tilbage til Rusland umiddelbart efter nedskydningen. Det ukrainske område var kontrolleret af prorussiske separatister.

- Som gammel militærmand har jeg svært ved at forstå, at man bare lige låner sådan et våbensystem ud. Det var beregnet til at nedskyde de ukrainske fly, der ydede luftstøtte til den ukrainske hær, siger Karsten Jakob Møller.

- Det havde de succes med, indtil det pludselig gik galt. Det tyder på, at det er folk, der ikke er helt så professionelle, der står bag, siger han.

Den russiske militsleder Igor Girkin erklærede i begyndelsen, at hans tropper havde skudt noget ned, som de antog, var en ukrainsk militærtransport. Da han opdagede, at der var tale om et civilt fly, benægtede han al indblanding.

Kort tid efter nedskydningen blev Igor Girkin da også kaldt hjem til Rusland.

- Der er ingen tvivl om, at det har været en møgsag for Rusland, konstaterer Karsten Jakob Møller.

Kreml sagde i en erklæring inden offentliggørelsen af efterforskernes rapport, at radardata viser, at flyet ikke blev skudt ned af en raket affyret fra de prorussiske separatister i det østlige Ukraine.

  • Netherlands Ukraine Plane
    Nedskydningen af passagerflyet MH17 har spillet en væsentlig rolle i en beslutning fra EU og USA om at indføre sanktioner mod Rusland som følge af landets konflikt med Ukraine. Foto: AP/Peter Dejong
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier