Den britiske premierminister afviser norsk eller canadisk EU-ordning for Storbritannien.
Den britiske premierminister, Theresa May, siger i en tale i den italienske by Firenze, at brexit kommer i 2019, men at det kan blive nødvendigt med en overgangsordning i EU på to år herefter.
- Under perioden med implementering vil folk fortsat være i stand til at komme og leve og arbejde i Storbritannien, men der vil være et registreringssystem - en afgørende forberedelse til det nye regime, siger hun.
- Lige nu og i dag peger disse overvejelser i retning af en periode med implementering på omkring to år, tilføjer den britiske regeringschef.
Talen i Firenze har i de britiske medier været beskrevet som Mays forsøg på at sætte fart i brexit-forhandlingerne med konkrete udspil.
Theresa May, afviser en norsk eller canadisk ordning som model for et fremtidigt samarbejde med EU. Hun vil et nyt og ambitiøst økonomisk partnerskab mellem EU og Storbritannien.
Men for at påpege alvoren, bruger hun en talemåde, som hun har brugt siden sidste år. Det var her, at et flertal af briterne ved en folkeafstemning sagde nej til fortsat EU-medlemskab.
- Ingen aftale (med EU) er stadig bedre, end en dårlig aftale.
Hun påpeger, at Storbritannien ikke vil stå i vejen for reformer i EU. Briterne ser fremtiden i møde med optimisme, påpeger hun.
Hun ønsker, at de tre millioner EU-borgere i Storbritannien skal kunne forblive i landet, og at både EU-Domstolen og britiske domstole skal kunne komme ind over, siger hun kort.
Den britiske premierminister minder om, at der allerede i de tre forhandlingsrunder om brexit er gjort store fremskridt, blandt andet om status for den fremtidige grænse mellem det britiske Nordirland og EU-landet Irland.
Det er et synspunkt, som EU's chefforhandler, Michel Barnier, ikke deler, har EU-kilder fortalt.
Der var ikke nogen håndfaste løfter fra premierministeren på de tre punkter, hvor EU kræver fremskridt, før et fremtidigt økonomisk forhold mellem EU og Storbritannien kan gå i gang. Tiden er knap, Brexit skal være en realitet i marts 2019.
De tre punkter er EU-borgernes fremtidige status i Storbritannien, det andet er den nordirske grænse, og det tredje - som hun ikke talte om - er den regning for skilsmissen, der venter Storbritannien.
Avisen Financial Times har gentagne gange skrevet, at den kan være helt op til 100 milliarder euro eller 745 milliarder kroner. Storbritannien har i dets mange år som EU-land sammen med de øvrige EU-lande udskrevet regninger på alt fra pensioner til udviklingsprojekter i EU.