Annonce
Udland

Oscar-nomineret dansker: Det har været med livet som indsats

Den Oscar-nominerede dokumentar "De sidste Mænd i Aleppo" er blevet filmet med stort mod af fotograferne.

Dokumentarfilmen "De Sidste Mænd i Aleppo", der handler om redningstjenesten De Hvide Hjelme i den krigshærgede syriske by Aleppo, er nomineret til en Oscar i kategorien bedste dokumentar.

- Vi er jo simpelthen så stolte, siger danske Søren Steen Jespersen, der er producer på filmen.

- Jeg håber, det kommer til at gøre sindssygt meget godt for filmen, så den bliver set af endnu flere folk. Både beslutningstagere og almindelige mennesker i hele verden.

Han takker hele holdet bag filmen og sender en særlig tak til fotograferne:

- De har været sindssygt modige. Det har været med livet som indsats, kan man roligt sige.

Filmen, der er en dansk-syrisk coproduktion, er instrueret af syriske Feras Fayyad og har danske Steen Johannesen som medinstruktør.

Den er produceret af Søren Steen Jespersen for Larm Film og Kareem Abeed for Aleppo Media Center med støtte fra Det Danske Filminstitut.

- En Oscar ville betyde en masse opmærksomhed fra tv-stationer og andre, der kunne have interesse i at vise filmen. Og det er jo dybest set det, der er formålet med at lave så vanskelig en film:

- At folk ser den og får noget at tænke over, siger Søren Steen Jespersen.

Dokumentarfilmen handler med hans ord om dilemmaet i, om man skal blive eller flygte, når man befinder sig midt i en belejret, krigshærget by.

"De Sidste Mænd i Aleppo" vandt sidste år dokumentarprisen på Sundance Film Festival i USA, hvor der var 12 nominerede. Ved oscaruddelingen 4. marts er den dansk-syriske dokumentar oppe mod fire andre film.

- Jeg synes helt reelt, at vi har lige gode chancer alle sammen for at vinde, siger Søren Steen Jespersen, der i samme åndedrag understreger, at succeskriteriet "bare" var at blive nomineret til den prestigefulde statuette.

Han tør heller ikke begynde at skrive på en takketale endnu, siger han grinende:

- Men jeg skal til at overveje, hvordan jeg får fat i sådan en smoking. Det har jeg ikke prøvet før.

Flere danske dokumentarfilm har gennem tiderne været nomineret til at blive hædret med en Oscar, men det er indtil videre blevet ved nær ved og næsten. Siden 2010 har fire danske dokumentarfilm været nomineret.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet