Annonce
Udland

PORTRÆT: Parlamentsdebutanten AfD vil forandre Tyskland

Alternative für Deutschland stormer ind i Forbundsdagen og står til at blive Tysklands tredjestørste parti.

Islam hører ikke hjemme i Tyskland og er en trussel mod freden i landet.

Sådan lød det inden søndagens valg i Tyskland fra det EU- og indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD). Nu står partiet ifølge prognoserne til for første gang at få plads i Forbundsdagen - og oven i købet som tredjestørste parti.

- Vi kommer til at forandre det her land. Vi vil derfor sætte alt ind for, at det, som manden på gaden tænker, igen vil kunne finde sin vej ind i Forbundsdagen, sagde den ene af partiets to spidskandidater Alexander Gauland i en reaktion på søndagens valgprognose ifølge avisen Der Tagesspiegel.

Gauland udgør halvdelen af AfD-duoen, der også består af Alice Weidel.

Sammen har de ytret flere stærkt skeptiske holdninger til det, som partiet betegner som en islamisering af Tyskland.

AfD blev grundlagt i 2013 på baggrund af utilfredshed med eurosamarbejdet i EU. Flere tyske medier kalder af denne grund AfD for protestpartiet.

Skepsissen over for den europæiske fællesvaluta er der stadig, men i dag er AfD primært kendt for sin indvandringskritiske linje.

Især mængden af asylansøgere, som kom til Tyskland i 2015, gav partiet et rygstød.

Prorektor på Københavns Universitet og ekspert i tysk politik Lykke Friis vurderede inden valget, at AfD som tredjestørste parti ville kunne komme til at spille en vigtig rolle i den tyske opposition.

- Det er skelsættende, hvis AfD kommer ind og endda bliver det tredjestørste parti, for så kan de jo også blive ledere af oppositionen, sagde Lykke Friis.

AfD vil dog kun stå i spidsen for oppositionen, hvis regeringssamarbejdet mellem Angela Merkels CDU og det socialdemokratiske SPD fortsætter efter valget. Det har SPD på valgaftenen udelukket. Dermed ventes SPD som Tysklands næststørste parti at blive oppositionsleder.

AfD står særligt stærkt i det tidligere Østtyskland, hvor økonomien halter efter resten af landet.

På forhånd har CDU, SPD og de øvrige partier sagt, at de ikke vil samarbejde med AfD.

Gauland har senest bragt sindene i kog ved at sige, at Tyskland ikke længere skal gå og skamme sig over fortidens nazistiske styre, og at der er grund til at være stolt over tyske soldaters handlinger under Første og Anden Verdenskrig.

Det er ting som disse, der gør det vanskeligt at lave politik med AfD, påpeger Lykke Friis.

- De vil fortsat være dem, som ingen andre vil lege med, fordi de ikke bliver opfattet som stuerene. Men der vil nok komme en diskussion om, hvorvidt man skal begynde at samarbejde med dem.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo