Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
En video fra 2013 viser amerikanske Caitlan Coleman og hendes mand, canadieren Joshua Boyle, som fik tre børn i løbet af de fem år, de blev holdt som gidsler.
En video fra 2013 viser amerikanske Caitlan Coleman og hendes mand, canadieren Joshua Boyle, som fik tre børn i løbet af de fem år, de blev holdt som gidsler.
Foto: /ritzau/AP/Arkiv

Udland

Par med tre børn fri efter fem år som gidsler i Afghanistan

Canadisk-amerikansk par blev taget til fange under rejse i Afghanistan. Med hjælp fra Pakistan er de nu fri.




12. oktober 2017 kl. 16:23 Af /ritzau/AP

Annonce

En amerikansk kvinde, hendes canadiske mand og parrets tre små børn er blevet løsladt, efter de i årevis har været holdt som gidsler af en militant gruppe med bånd til Taliban-bevægelsen.

Det oplyser amerikanske og pakistanske myndigheder torsdag.

Parret - Caitlin Coleman og Joshua Boyle - blev bortført for fem år siden under en rejse i Afghanistan. De har været tilbageholdt af Haqqani-netværket i Pakistan.

Den amerikanske kvinde var gravid, da de blev taget til fange. Hun fødte sit første barn i fangenskab og i løbet af de næste år fulgte to børn mere.

Alle fem i familien er blevet frigivet, oplyser amerikanske embedsmænd.

USA's præsident, Donald Trump, bekræfter i en meddelelse, at familien er befriet. Samtidig roser han Pakistans regering for samarbejdet omkring frigivelsen.

Der "et tegn på, at landet imødekommer USA's ønsker om, at det gør mere for at sørge for sikkerheden i regionen", siger præsidenten.

Han tilføjer, at han håber at se flere eksempler på den type samarbejde fremover.

Pakistans militær sagde kort forinden i en meddelelse, at pakistanske soldater har sikret fem vestlige gidslers frigivelse efter fem års fangenskab.

Militæret sætter ikke navn på de frigivne gidsler. Men tre unavngivne pakistanske embedsmænd bekræfter, at det er familien Coleman-Boyle.

Det pakistanske militær tilføjer, at amerikanske efterretningstjenester har fulgt gidslerne i nogen tid og opdagede, at de onsdag var blevet flyttet over grænsen ind i Pakistan.

Parret var i sommeren 2012 taget på en længere rejse, der bragte dem til Rusland, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgistan og derpå Afghanistan.

Caitlin Colemans forældre har fortalt, at de sidst hørte fra deres svigersøn 8. oktober 2012, da han ringede dem op fra en internetcafé i en del af Afghanistan, som han beskrev som "usikker".




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: NIELS CHR. DEVANTIER

Lollands landsbyer. 16. oktober 2017 kl. 16.01

AF: JOHN WENNERWALD

Forkæl børnefamilierne 15. oktober 2017 kl. 23.03

AF: KURT ERIK ANDERSEN

Borgerdrevne forslag - også lokalt. 15. oktober 2017 kl. 10.21

AF: KARSTEN W HANSEN

Hvordan vurderes behovet… 11. oktober 2017 kl. 09.14

AF: LINDA SOMMER

Slow adventure 10. oktober 2017 kl. 12.00

AF: OLE K. LARSEN

Forenkling og… 09. oktober 2017 kl. 20.34

Annonce