EU's grønne ambitioner og energibehov deler EU-landene på det igangværende topmøde i Bruxelles.
EU's stort anlagte klima- og energitopmøde var dårligt gået i gang først på aftenen torsdag i Bruxelles, før to af de helt centrale aktører forlod lokalet og gik afsides.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den nye polske premierminister, Ewa Kopacz, forlod de 26 andre i håb om at kunne løse ét af de sidste store udeståender.
Det handler om penge og i hvor høj grad EU's fattigste og mest forurenende lande kan få lov til at blive ved med at uddele gratis forureningskvoter til deres tunge industri og deres energisektor.
Spørgsmålet er helt afgørende for Polen, der får langt over 80 procent af sin energi fra CO2-forurenende kul, og som har en lang, tung og dyr omstilling foran sig. Og for Tyskland, der som EU's rigeste altid er det land, der ender med regningen.
Kilder tæt på forhandlingerne siger til Ritzau, at hvis de to lande kan enes om en nøgle, så er et af topmødets store udeståender løst.
En anden knast skal også løses i en mindre kreds. Det handler om, at Spanien og Portugal vil have mulighed for at sælge og transportere energi fra deres vindmøller og solceller til og gennem Frankrig.
De to lande på Den Iberiske Halvø brænder inde med et overskud af ren, vedvarende energi, fordi Frankrig holder sit marked lukket ud fra et ønske om at beskytte sin atomkraftindustri.
I dag kommer kun lidt over en procent af Frankrigs energi udefra.
I mødeleder Herman Van Rompuys oplæg til en aftale foreslås det, at alle lande for at sikre et mere åbent og mindre sårbart energimarked i EU skal være åbne for at få 10 procent energi fra nabolandene.
Der synes ikke at være den store uenighed om topmødets overordnede mål om, at EU vil spille ind til næste års globale klimaforhandlinger i Paris med en målsætning om, at man i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 40 procent i forhold til 1990.
Men der bliver stadig bokset om, hvordan de enkelte lande skal bidrage til at nå det fælles EU-mål.
Og om to andre målsætninger for energieffektivitet og vedvarende energi, som især de allerede grønne og energieffektive lande som Danmark tillægger stor vægt.
Ud på aftenen forlyder det, at stats- og regeringscheferne efter de bilaterale møder formentlig vil gå til middag og tale om en række andre emner, mens embedsmænd arbejder på et revideret udkast til klima- og energiaftalen.
Det kan lederne så læse på efter desserten.