Annonce
Udland

Rumlende vulkan på Bali medfører evakuering af 10.000

Hvis vulkanen Agung går i udbrud, vil det være første gang i mere end 50 år. Flere end 1000 mennesker døde, da Agung sidst gik i udbrud i 1963. Foto: /ritzau/AP/Firdia Lisnawati/arkiv

Turister og beboere opfordres til at holde sig væk fra vulkanen Agung, der meget snart kan gå i udbrud.

Næsten 10.000 indbyggere er blevet evakueret fra landsbyer nær en aktiv vulkan på den indonesiske ø Bali, og tallet forventes at stige.

Det oplyser lokale myndigheder, som samtidig har hævet beredskabsniveauet på øen til det højeste. Det betyder, at et udbrud kan være nært forestående.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Myndighederne har også advaret turister og beboere om at undgå camping og vandreture i en radius af ni kilometer fra krateret, idet seismiske rystelser kan mærkes i området, ligesom der stiger røg op fra vulkanen.

- Vulkanaktiviteten er fortsat meget høj. Der er tegn på, at magma stiger til overfladen og forårsager rystelser, siger Sutopo Purwo Nugroho fra Indonesiens nødberedskab ifølge Reuters.

Flyvninger til og fra øens internationale lufthavn i Denpasar, som hvert år tiltrækker millioner af udenlandske turister, er indtil videre upåvirket. Lufthavnens ledelse følger dog situationen nøje, oplyser myndighederne.

På nuværende tidspunkt er det få danskere, der ferierer på den indonesiske ferieø Bali, og Bravo Tours har ikke mange afsted nu, oplyser rejseambassadør i Bravo Tours Stig Elling.

- Det tror jeg faktisk ikke, at der er særlig mange (rejseselskaber, red.), der har, for der er jo ingen deciderede charterferier til Bali. Det er udelukkende på rutefly, siger han.

Stig Elling har kendskab til 20 danskere på rundrejse på den indonesiske ø. Men de er langt fra vulkanen og ikke berørt af evakueringen.

Lørdag formiddag opfordrer Udenrigsministeriets Borgerservice danskere på Bali til at være i "højeste beredskab".

- Højeste beredskab, hvis du er på Bali hold dig orienteret via medier og følg myndigheders råd, står der på Twitter.

Hvis vulkanen Agung går i udbrud, vil det ifølge nyhedsbureauet AFP være første gang i mere end 50 år.

Agung ligger omkring 75 kilometer fra turistbyen Kuta og 3000 meter over havets overflade. Vulkanen har rumlet siden august.

- Rystelserne sker meget ofte. Vi er bange, og derfor har jeg taget hele min familie med til et tilflugtssted, fortæller landsbyboer Wayan Suwarjana ifølge AFP.

Myndighederne i Australien ændrede fredag landets rejsevejledning til Indonesien. Nu opfordres australske rejsende til at udvise stor forsigtighed og følge de lokale myndigheders anvisninger.

Flere end 1000 mennesker døde, da Agung sidst gik i udbrud i 1963.

Indonesien har flere end 130 aktive vulkaner. Det er flere end noget andet land i verden.

  • Indonesia Bali Volcano
    Hvis vulkanen Agung går i udbrud, vil det være første gang i mere end 50 år. Flere end 1000 mennesker døde, da Agung sidst gik i udbrud i 1963. Foto: /ritzau/AP/Firdia Lisnawati/arkiv
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp