Annonce
Udland

Skidt klimasignal fra USA, mener Lilleholt

Præsident Donald Trump lagde i sin valgkamp op til, at USA vil trække sig ud af klimaaftalen fra Paris. Nu siger hans energiminister, Rick Perry, at USA vil genforhandle aftalen. Foto: /ritzau/AP/Carolyn Kaster

USA kan ikke alene stoppe Paris-aftale. Men amerikanere kan gøre den videre proces besværlig, siger Lilleholt.

Det er "et skidt signal", når USA's energiminister, Rick Perry, taler om at genforhandle klimaaftalen fra Paris, mener klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

- Det er meget bekymrende, at USA tilsyneladende overvejer at genforhandle aftalen. En af årsagerne til, at det overhovedet lykkedes at få en aftale i Paris, var, at USA viste lederskab, siger Lilleholt til Ritzau.

Spørgsmål: Har I diskuteret denne situation i EU?

- I kredsen af EU-ministre håber vi selvfølgelig, at USA bliver i aftalen, og der har derfor ikke været nogen formel diskussion. Paris-aftalen og dens mål er som udgangspunkt ikke til forhandling. FN-forhandlingerne foregår ved konsensus, og USA kan ikke alene stoppe Paris-aftalen.

Men USA kan selvfølgelig gøre den videre proces mere vanskelig, tilføjer ministeren.

- Heldigvis er der stadig opbakning fra resten af verden til Paris-aftalen, som det senest viste sig på COP22 i Marrakesh i november, siger Lilleholt.

Det var tirsdag i New York, at Rick Perry luftede ønsket om at tage Paris-aftalen fra 2015 op til revision. Han lagde dog ikke op til, at USA forlader aftalen, der er tiltrådt af 194 lande.

- Jeg vil ikke opfordre USA's præsident til at trække sig fra aftalen. Men jeg mener, at vi bør genforhandle den, sagde Rick Perry ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han begrundede ønsket med, at lande som Tyskland og Frankrig ikke gør nok for at bremse CO2-udslippet - mens USA og Kina ifølge Perry gør en masse.

Meldingen fra USA kommer, netop som en ny rapport fra Arktisk Råd advarer om, at afsmeltningen af is på den nordlige halvkugle går hurtigere end nogensinde før.

Alene fra Grønlands indlandsis løber 420 kubikkilometer is ud i havene som smeltevand hvert år - svarende til 420 isterninger én kilometer på hver led.

Paris-aftalen fra 2015 lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 1,5-2 grader. Men aftalen er i sig selv utilstrækkelig til at nå målet, og den er ikke juridisk bindende.

Præsident Donald Trump har kaldt klimaforandringer "et svindelnummer", opfundet af Kina. Han truede i sin valgkamp med at trække USA ud af aftalen.

Lars Christian Lilleholt hæfter sig ved, at det ikke er Trump selv, der nu vil genforhandle aftalen.

- Det er måske vigtigt at have lidt is i maven og se, hvordan tingene udvikler sig. Det er mit indtryk, at Trump lyttede, da den danske statsminister for nylig mødte ham i Det Hvide Hus og havde gode drøftelser om, at grøn omstilling faktisk er en god forretning, siger Lilleholt.

  • Trump
    Præsident Donald Trump lagde i sin valgkamp op til, at USA vil trække sig ud af klimaaftalen fra Paris. Nu siger hans energiminister, Rick Perry, at USA vil genforhandle aftalen. Foto: /ritzau/AP/Carolyn Kaster
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier