Annonce
Udland

100.000 sparetrætte spaniere kræver forandringer

Vrede madrilenere på gaden i dag. Foto: AP/POLFOTO

Podemos har vind i sejlene. Det spanske parti har fået mindst 100.00 demonstranter på gaderne i Madrid.

Den spanske hovedstad, Madrid, har lagt gader og stræder til mindst 100.000 demonstranter, der er trætte af regeringens sparepolitik og kræver forandringer.

De mange mennesker fulgte opfordringen fra partiet Podemos om at møde op og gå i kamp mod sparepolitikken, der gør ondt på millioner af spaniere.

Under titlen "march for forandring" samlede de sig sidst på formiddagen på Plaza de Cibeles foran rådhuset, hvorfra menneskemængden bevægede sig gennem byen til Puerta del Sol-pladsen.

Arrangørerne hævdede, at 300.000 demonstranter deltog. Politiet taler om mindst 100.000.

Mange af dem bar græske flag for at vise deres støtte til det græske, venstreorienterede parti Syriza, der i søndags vandt valget i det gældsatte Grækenland stort på et program om, at Grækenland vil genforhandle aftalerne med landets långivere.

De spanske demonstranter bar bannere med slagord som "Forandring nu" og "Sammen kan vi".

Podemos, der betyder "Vi kan", ledes af Pablo Iglesias, og han talte på såvel græsk som spansk til demonstranterne, da de var nået frem til Puerta del Sol.

- Forandringens vind begynder at blæse i Europa, sagde han.

- Vi drømmer, men vi tager vores drøm alvorligt. Der er blevet gjort mere i Grækenland på seks dage, end mange regeringer gjorde i årevis, sagde han videre.

For fire år siden fyldte demonstranter netop Puerta del Sol-pladsen i ugevis med krav om politiske reformer, da krisen i landet var på sit højeste og mange arbejdsløse måtte forlade deres boliger.

Podemos håber at kunne gøre Syriza kunsten efter og give de etablerede partier baghjul. Der er spansk parlamentsvalg i november.

Den 36-årige tidligere universitetsprofessor Iglesias har blandt andet optrådt sammen med Syrizas leder, den nye græske premierminister Alexis Tsipras, i kampagner op til demonstrationen.

Podemos blev dannet for lidt over et år siden og har allerede opnået massiv opbakning i meningsmålinger.

Spanien er ude af recession, og landet havde en vækst på 1,4 procent i fjor i følge de foreløbige skøn. Men knap en ud af fire arbejdere står fortsat uden job.

Lønningerne er samtidig faldet.

  • Vrede madrilenere på gaden i dag. Foto: AP/POLFOTO
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof